Skaberne af ‘Amnesia’ er færdige med gyserspil

Frictional Games har givet udtryk for at de vil skrue ned for gyserspil og fokusere på andre menneskelige følelser.

Udvikleren bag det nyligt udgivne ‘Amnesia: The Bunker’, Frictional Games, har via et interview med 80.lv givet udtryk for, at de har planer om at mindske deres fokus på gys til fordel for at udforske andre følelseser i deres kommende spilprojekter. 

Studiets kreative direktør, Thomas Grip, udtaler: 

“Ift. fremtidige projekter tror jeg, at vi vil skære lidt ned på horror-aspektet for at give større fokus på andre følelsesmæssige kvaliteter. Jeg er sikker på, at disse spil stadig vil føles som Frictional-spil. Dybdegående indlevelse, den personlige rejse og en helhedsorienteret vision er, hvad jeg ser som definerende træk ved et Frictional-spil⁠ – ikke kun gys som sådan.” 

Mens horror altid har været en fremtrædende del af Frictionals katalog, har der i den grad også været fokus på andre temaer i deres tidligere spil; f.eks. omsorg i ‘Rebirth’ og udforskning af den menneskelige bevidsthed i ‘SOMA’. Godt nok har rammen været gys, men mon ikke de kan håndtere sådanne temaer i andre genrer? 

Udmeldingen kommer kort efter vi for nyligt rapporterede, at et andet “gyserstudie”, nemlig Bloober Team, meddelte at de også ønsker at ændre stil i deres kommende spil.  

Er du ked af at Frictional Games skifter retning? Hvilket er dit yndlingsspil fra studiet? 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Andre artikler

Gaming