Simba Prisen 2025 offentliggør årets jurymedlemmer

Jurymedlemmerne til Simba Prisen 2025 er offentliggjort, og blandt profilerne fra den danske medie- og underholdningsscene finder man vores egen Thomas Bense.

Lørdag den 18. oktober 2025 bliver Royal Stage i Hillerød fyldt med lys, energi og kreativitet, når Simba Prisen igen samler nogle af landets mest populære content creators.

Prisen er skabt for at hylde det indhold online, som gør en forskel i hverdagen. Det kan være streamere, der samler hundredvis af seere foran skærmen, YouTubere, der deler alt fra guides til underholdning, eller sociale medier-profiler, som med billeder og reels får os til at stoppe op, smile eller tænke lidt dybere. Fælles for dem alle er, at de med deres kreativitet formår at skabe noget, der bringer mennesker tættere sammen og giver plads til både grin, refleksion og fællesskab.

Det er en aften, hvor alt det gode og inspirerende indhold får lov til at stå i centrum.

Når gæsterne samles i Royal Stage i oktober, bliver det en fejring af kreativitet og et møde mellem de mange stemmer, der hver dag inspirerer tusindvis af danskere.

Fredag den 12. september 2025 bliver en vigtig dag for Simba Prisen, for her offentliggøres årets nominerede. Det er her, spændingen for alvor begynder at bygge sig op frem mod showet i oktober, hvor vinderne skal kåres.

Billetterne til Simba Prisen 2025 kan købes på deres hjemmeside.

Jurymedlemmer:

Jurymedlemmerne til Simba Prisen er netop blevet offentliggjort, og her finder man en række stærke profiler fra den danske medie- og underholdningsscene. Blandt dem er vores helt egen Thomas Bense, som med sin erfaring og passion for digitalt indhold kommer til at spille en central rolle i arbejdet med at udvælge årets gamer.

Juryen til Årets serie & Årets mesterværk:

  • Trine Kongegaard – Executive producer hos Viaplay/TV3
  • Ulrik Chr. Jørgensen – CEO / Adm. direktør hos Nordiske Film TV
  • Pernille Hyllegaard – Manuskriptforfatter
  • Mikkel Lisse Vastila – Co-founder af ET YT BUREAU
  • Jens Dahl – Writer/director

Juryen til Årets brug af stemme:

  • Nathalie C. Larsen – Kreativ direktør i Lead Agency
  • Troels Johannesen – Strategisk digital kommunikationsrådgiver & forfatter
  • Frederik Kongeskov Falkenberg – Foredragsholder & Patientforeningsrepræsentant, Vilslevgruppen
  • Maria Baagøe Bove – Medstifter, Flimmer

Juryen til Årets upcoming creator & Årets collab:

  • Lisbeth Kiel – Forperson for Forbundet for Influenter og Bloggere i Dansk Journalistforbund
  • Per Bøgh Ellekrog- Co-founder af ET YT BUREAU
  • Oscar Siig – Video Editor
  • Mikkel Lisse Vastila – Co-founder af ET YT BUREAU
  • Helena Rasmussen – SoMe-manager & Content Creator

Juryen til Årets gamer:

  • Thomas Bense – Grundlægger af Pixel.tv mv. samt spilekspert ved TV2
  • Helena Sokol – Direktør for Medlemmer og Organisation, Games Denmark
  • Jørgen Bjørn Hansen – Content Creator/Spilekspert
  • Tonny Huynh – Social Media Lead & Videographer For Martin Jensen
  • Benny_1 – Content Creator
  • Marius Dahl Fruergaard – Creative Director at Astralis

Juryen til Årets univers:

  • Maria Baagøe Bove – Medstifter, Flimmer
  • Jacob Holst Mouritzen – Strategikonsulent, Marketing og Branding
  • Troels Johannesen – Strategisk digital kommunikationsrådgiver & forfatter
  • Nathalie C. Larsen – Kreativ direktør i Lead Agency

Andre artikler

Events