Se den cinematiske trailer til ‘Lego Fortnite’ 

‘Lego Fortnite’ fremviser ny cinematisk trailer der giver lyst til at bygge på ny. 

Epic Games, i partnerskab med Lego, har netop udgivet en ny cinematisk trailer til ‘Lego Fortnite’, en ny game mode i det populære battle royale-spil, der fusionerer det velkendte gameplay fra Fortnite med Legos kreative verden, og introducerer en ny survival oplevelse. Traileren blev frigivet sammen med lanceringen af Fortnite Kapitel 5: Sæson 1, og det må siges, at der her tales om en betydelig udvidelse til Fortnite-universet. 

Se den fulde cinematiske trailer her: 

LEGO Fortnite Cinematic Trailer | LEGO Fortnite

Traileren starter med en klassisk Fortnite-karakter, Brite Bomber, der støder på en “rift”, der transporterer hende til en Lego-transformeret verden, komplet med Lego-får, Lego-slot og andre nubrede genstande. Traileren viser hende bygge en økse ved en bænk i et slot, hvilket signalerer starten på et overlevelseseventyr i bedste ‘Minecraft’ stil. Efter dette bygger hun en hytte til ly, en indhegning til Lego-fårene, en have og endda et bål til madlavning. 

‘Lego Fortnite’ er sat til at gå live allerede i dag d. 7. december, 2023. Tilføjelsen er en del af tre nye tilføjelser til Fortnite-multiverset, herunder “Rocket Racing,” en ny racing-mode fra skaberne af ‘Rocket League’, og “Fortnite Festival,” en musik-centreret game mode fra hjernene bag ‘Rockband’.  

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Andre artikler

Gaming