Rygte: Dead Island 2 får ny game mode

Rygter cirkulerer om, at ‘Dead Island 2’ introducerer et nyt “Neighborhood Watch”-mode der tilføjer yderligere måder at forsvare sig imod de levende døde.

Rygterne svirrer om, at zombiespillet ‘Dead Island 2’, udviklet af Deeps Silver Dambuster Studios, snart vil introducere et nyt game mode kaldet “Neighborhood Watch.” Spillet, som blev udgivet i april 2023 efter en ti år lang udviklingsperiode, har allerede annonceret to kommende historieudvidelser; “Haus”, der udkommer i fjerde kvartal af 2023, og “SOLA Festival”, der gør sin ankomt i andet kvartal af 2024. – Men nu omhandler snakken det ubekræftede nye game mode, rapporteret af spilmediet Insider Gamings kilder hos udvikleren. 

Dead Island 2 – Gamescom Reveal Trailer | Deep Silver

“Neighborhood Watch” vil angiveligt forløbe sig således, at tre spillere får til opgave at forberede sig på en forestående zombiehær, der er sat til at angribe deres safehouse. I løbet af fem spildage skal spillerne opsætte fælder, finde og optjene våben og samle forsyninger. For at indsamle disse vil man få en række mål hver dag, der varierer i sværhedsgrad fra 1 til 5 stjerner. 

Målene vil gradvist stige i sværhedsgrad, uanset hvor højt sværhedsgraden skrues op fra start. For eksempel kan man vælge 1-2 stjernede mål på den første dag, men på den tredje dag vil man stå over for 3-4 stjernede mål. Dem, der søger en mere aggressiv spilsession, kan vælge de 5-stjernede missioner allerede fra starten. 

Tilstanden beskrives som hektisk og kaotisk, hvilket kræver, omhyggelig planlægning af de rigtige holdkammerater for at kunne fuldføre “Neighborhood Watch”-missionerne. Målene vil variere og kan inkludere opsætning af fælder, indsamling af nærkamps- og afstandsvåben og endda muligheden for at fjerne en bestemt type zombie fra den kommende bølge af fjender. 

På nuværende tidspunkt er det endnu uklart, om “Neighborhood Watch” vil være en del af f.eks. “Haus”-udvidelsen, eller om det vil være en selvstændig tilføjelse. Dambuster Studios har endnu ikke officielt bekræftet udvidelsens eksistensen, og al tilgængelig information er i øjeblikket baseret på ubekræftede rapporter hos Inside Gaming

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Andre artikler

Gaming