Rocksteady uddeler gratis In-Game valuta efter Suicide Squad fiasko!

Rocksteady kompenserer frustrerede spillere med in-game valuta efter kaotisk lancering af ‘Suicide Squad: Kill the Justice League’.

Rocksteady Studios, udvikleren af ‘Suicide Squad: Kill the Justice League’, har kompenseret spillere, som købte Deluxe Edition af spillet, med in-game valuta til en værdi af 137 DKK, i spillet virtuelle valuta, “LuthorCoins”, grundet problemer med early-access. Spillet, som blev frigivet i early-access for Deluxe Edition-ejere, stødte hurtigt på tekniske problemer fra start, herunder en alvorlig fejl, der markerede hovedhistorien som allerede gennemført for spillere, som loggede ind. Problemet førte til, at Rocksteady to gange tog den “always-online” krævende titel offline i løbet af spillets første udgivelsesuge, hvilket gjorde det midlertidigt uspilleligt. 

For at imødekomme den ærgerlige situation, som spillerne stod overfor, distribuerede Rocksteady 2.000 LuthorCoins, hvilket svarer til at købe en eller to in-game skins, afhængigt af spillerens valg. Antallet af LuthorCoins er dog ikke ikke er nok til at erhverve visse premiumgenstande som f.eks. bundles, der inkluderer yderligere kosmetik, hvilket kan forekomme en smule skuffende. 

Se traileren til ‘Suicide Squad: Kill the Justice League’:

‘Suicide Squad: Kill the Justice League’ er et spil, der har fået betydelig opmærksomhed gennem dets udvikling og udgivelse. Udviklerne, Rocksteady Studios, kendt for den kritikerroste ‘Batman: Arkham-’serie, markerer med deres nyeste titel en ny retning i deres portefølje, som desværre ikke lader til at falde i god jord. Oprindeligt var det planlagt til udgivelse i 2022, men blev forsinket til februar 2024 for at sikre, at det blev udgivet i “den bedst mulige tilstand”. Noget tyder på spillet skulle have været udskudt et par ekstra måneder for at leve op til det løfte. 

Valget, at tilbyde LuthorCoins som kompensation, afspejler nu Rocksteadys anerkendelse af den problematiske start på spillets lancering og deres bestræbelse på at opretholde goodwill blandt titlens tidlige spillerbase. Problemerne ved lanceringen, kombineret med fraværet af tidlige anmeldelser grundet at der ikke blev uddelt tidlige anmelderkoder, førte til usikkerhed om spillets tilstand ved udgivelsen. En bekymring der alder til at være begrundet.  

På trods af udfordringerne er Rocksteadys gestus om kompensation vel bedre end ingenting. Om det er nok til at vinde spillernes tillid tilbage, må tiden vise. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Andre artikler

Gaming