‘Red Dead Redemption’ får 60 FPS opdatering

Rockstar Games forbedrer endelig ‘Red Dead Redemption’ med 60fps support, dog eksklusivt på PlayStation 5.

Rockstar Games har lanceret en betydelig opdatering til deres ikoniske western-titel, ‘Red Dead Redemption’, der introducerer muligheden for at ændre spillets frame-rate til 60 billeder i sekundet (fps) på PlayStation 5. Funktionen har længe været efterspurgt, og nu bliver ønsket endelig opfyldt. 

Red Dead Redemption – Coming to PS4, PS5 & PS4 | PlayStation

Opdateringen, navngivet “Patch 1.03”, adresserer flere stabilitetsproblemer og fejl, ud over fps-forbedringen, men det må siges at være den mere flydende spiloplevelse der stjæler rampelyset. Det er nu muligt at vælge mellem 30 og 60 fps, men denne funktion er desværre eksklusiv til PlayStation 5-versionen af spillet.  

På nuværende tidspunkt er Xbox Series X|S-versionen af ‘Red Dead Redemption’ stadig begrænset til 30 fps. Der har ikke været nogen officiel udmelding fra Rockstar Games om, hvorvidt FPS-funktionen vil blive implementeret for Xbox Series X|S i fremtiden, men et besked via X blev det dog til i forbindelse med opdateringen: 

‘Red Dead Redemption’ har tidligere kun været tilgængeligt på nyere konsoller via Xbox, takket være bagudkompatibilitet, men 2023 markerede året, hvor spillets hovedperson, John Marston, debuterede på andre aktuelle systemer. Spillet blev frigjort fra begrænsningerne af den originale PS3-version, og blev tilgængelig på både PS5 og PS4. Derudover har Nintendo tilføjet en port til Switch. 

Så er det bare “op på hesten” – og begive sig ud på det klassiske eventyr med silkeblød framerate… Hvis du spiller Playstation. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Andre artikler

Gaming