Pokémon Company starter efterforskning af ‘Palworld’

Er Palworld en Pokémon-Klon? Pokémon Company Starter efterforskning af det populære spil, Palworld, for mulig brud på Intellektuel Ejendom!

Pokémon Company har bekendgjort sin hensigt om at undersøge spillet Palworld, udviklet af Pocketpair, for potentielt brud på deres intellektuelle ejendomsret. Meddelelseen kommer som reaktion på beskyldninger over ligheder mellem Palworlds væsner og dem i Pokémon-franchisen. Palworld, et survival-spil med elementer af monsterindsamling, automatisering og crafting, har solgt over 8 millioner kopier på mindre end en uge, og må siges at være et af de mest populære spil i øjeblikket. 

Palworld, tilgængelig på PC via Steam og på Xbox via Xbox Games Pass, tilbyder en alternativ tilgang monster-indsamlings genren, som traditionelt har været associeret med Pokémon. På trods af sin succes, er spillet blevet kritiseret for sine ret så iøjefaldende ligheder med Pokémon, hvilket har ført til Pokémon Companys beslutning om at kigge nærmere på mulige copyright-brud.  

Imens Pokémon Companys udtaler, at de ikke har givet tilladelse til brugen af Pokémon-IP’en i Palworld, har Pocketpairs administrerende direktør, Takuro Mizobe, insisteret på, at Palworld bærer mere lighed med andre survival-spil som f.eks. Ark Survival end med Pokémon. Mizobe har også udtrykt bekymringer over at have modtaget dødstrusler fra communities via twitter, hvilket vi, på trods af omstændighederne, nok alle kan blive enige om er en tand for voldsom en reaktion. 

Palworld er stadig i sin early access-fase og på trods af nu at have en retssag ulmende i horisonten, så er spillets udviklingshold nu i fuld gang med at planlægge fremtidige opdateringer. Disse inkluderer introduktionen af PvP, raid-bosser, nye øer, pals, bosser mm. Dertil arbejdes der på funktionsforbedringer til Xbox og serveroverførsler.  

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Andre artikler

Gaming