PlayStation Plus i oktober byder på gys og gru

Skal du en tur til Gotham, agere som fordrukken privatdetektiv, eller måske flygte fra rumvæsner på et isoleret rumskeb? Muligheden er der i hvert fald, via oktober måneds Playstation Plus abbonement.

Der er masser af spændende titler iblandt oktober måneds tilføjelser til Playstation Plus “Premium” og “Ekstra” kataloget. Abonnenter kan se frem til rigeligt med gys op til Halloween, og dertil bydes der på historiefortælling i topklasse samt en håndfuld superhelte, som nok gør sig bedre hér på en abonnementservice, end som et fuldt betalt spil. 

Her er listen over de nye “Premium” of “Extra” titler – alle spil er tilgængelige fra d. 17. oktober: 

Gotham Knights | PS5 

Batman er død. En ny kriminel underverden har overtaget Gotham Citys gader. Nu er det op til Batman-familien – Batgirl, Nightwing, Red Hood og Robin – at beskytte Gotham, indgyde borgerne håb, politiet disicplin og de kriminelle frygt. Løs de mysterier, der forbinder byens histories mørkeste kapitler og slå berygtede skurke i episke konfrontationer. 

Disco Elysium – The Final Cut | PS4, PS5 

‘Disco Elysium – The Final Cut’ er den endelige udgave af det banebrydende rollespil. Du er en detektiv med et unikt færdighedssystem til din rådighed og en hel bydel at udforske. Forhør uforglemmelige karakterer, opklar mord, eller tag bestikkelse. Bliv en helt eller en total katastrofe af et menneske. Denne udgave inkluderer fuld stemmeskuespil. Alle byens smukke mennesker bliver levendegjort med komplet engelsk stemmeskuespil. Spil karaktererne op mod hinanden, forsøg at hjælpe dem, eller bliv håbløst forelsket, mens hvert ord bliver sagt til dig med den passende accent og følelse. 

The Dark Pictures Anthology: House of Ashes | PS4, PS5 

House of Ashes er det tredje spil i ‘The Dark Anthology’-serien. Vi befinder os i Irak, 2003. Hvor konflikten er ved at være slut, da en militærenhed ledsaget af CIA-feltagenten Rachel King bliver beordret til at undersøge en mulig kemisk våbenfabrik i skyggen af Zagros-bjergene. Da de ankommer til koordinaterne, falder gruppen i et baghold anført af sergent Salim Othman. I løbet af kampen åbner rystelser jordfaldshuller i jorden, så begge sider havner i ruinerne af et begravet sumerisk tempel, og i mørket under den arabiske ørken vågner noget ondt. En rede af ældgamle overnaturlige væsner har fået nyt bytte, de kan jage brutalt og ustoppeligt. 

Alien: Isolation | PS4 

Opdag den sande betydning af frygt i ‘Alien: Isolation’, et survival-horror spil sat i en atmosfære af konstant uro og fare. Femten år efter begivenhederne i ‘Alien’, går Ellen Ripleys datter, Amanda, ind i en desperat kamp for overlevelse på en mission for at afsløre sandheden bag sin mors forsvinden. Som Amanda vil du navigere gennem en stadig mere uforudsigelig verden, hvor du konfronteres fra alle sider af en panikslagen, desperat befolkning og en uforudsigelig, nådesløs Alien. 

Dead Island Definitive Edition | PS4 

Fanget midt i et episk zombieudbrud på den tropiske ø Banoi, er overlevelse din eneste prioritet. Smadr hoveder, knus kranier og skær dem op – dit liv frem for alt.  Der bydes på nævekamp og underholdende fire-spiller co-op i en vidstrakt åben verden, der venter på at blive udforsket. 

Outlast 2 | PS4 

‘Outlast 2’ introducerer dig for Sullivan Knoth og hans følgere, som har forladt vores onde verden for at skabe Temple Gate, en by dybt i vildnisset og gemt for civilisationen. Knoth og hans flok forbereder sig til den turbulente ende på verden, og du er lige i midten af det hele. Du er Blake Langermann, en kameramand der arbejder med din kone, Lynn. I to er undersøgende journalister, der er villige til at tage chancer og grave dybt for at dække historierne, som ingen andre tør røre ved. 

Elite Dangerous | PS4 

Elite Dangerous er det ultimative rumspil i massively multiplayer-format og gør det originale open world-eventyr tilgængeligt for den moderne generation med en sammenhængende galakse, en levende historie og hele Mælkevejen, genskabt i sine fulde galaktiske proportioner. 
Med kun et lille rumskib og nogle få midler til at starte med, skal spilleren gøre, hvad end det kræver for at udvikle evnerne, viden og styrken til at overleve i en futuristisk, morderisk galakse – og dermed blive en del af den ikoniske Elite. I en verden med galaktiske superkræfter og interstellar krig har hver enkelt spillers historie indflydelse på den unikke, forbundne spiloplevelse og levende historie. Regeringer falder, kampe tabes og vindes, og menneskehedens grænser omformes efter spillernes handlinger. 

FAR: Changing Tides | PS4, PS5 

Et atmosfæremættet rejseeventyr, som følger en dreng og hans skib på et følelsesladet togt for at finde et nyt hjem. Du skal gennem stormfuldt farvand, dykke ned i ukendte dybder og udforske glemte ruiner i en smuk, oversvømmet verden. ‘Changing Tides’ bygger videre på de øde omgivelser fra ‘FAR: Lone Sails’ og bytter de solsvedne, tørre sletter ud med stormfulde himle og høj sø. Med nye miljøer, hovedbrud og skibsmekanikker leverer spilverdenen i ‘FAR: Changing Tides’ en medrivende oplevelse til fans og nye spillere af den populære serie med en større og mere intens udfordring. 

Gungrave G.O.R.E. 

I ‘Gungrave G.O.R.E’ kan du spille den sejeste bevæbnede drømmeantihelt, når du nedskyder tonsvis af fjender i en bloddryppende ballet af kugler, og oplever en historie om hævn, kærlighed og loyalitet, altsammen i et smukt actionskydespil i tredjeperson med det bedste, som både østligt og vestligt spildesign kan tilbyde. Som den genopstandne revolvermand fra titlen bliver du dine drømmeste sejeste antihelt, en ultimativ dræbermaskine, der smadrer dine fjender uden nåde. For Grave er det ikke en mulighed at søge dækning eller trække sig tilbage – han tordner derud af, og gerne lige igennem fjenderne. 

Eldest Souls | PS4, PS5 

Efter århundredes ydmyg trældom rejste menneskeheden sig endelig i oprør mod de gamle guder. Disse kolossale ulykkebringere blev spærret inde bag citadellets hellige mure. Men en ondskab sitrede under overfladen. Som en sidste hævngerning har de gamle guder lagt verden øde. Menneskeheden svinder hen, men et lille håb glitrer endnu forude. 
Den ensomme krigers byrde tynger ham. Bevæbnet med sit langsværd … af det reneste obsidian. 

Röki | PS4, PS5 

Genopdag magien, og begiv dig ud på et eventyr i den glemte nordiske verden, der er fyldt med mysterier og monstre. Find det rette mod, opdag skjulte veje, løs oldgamle hovedbrud, og drag længere ind i den frostklare verden for at afsløre sandheden. Vi drager ud på en eventyrlig rejse med Tove i håb om at redde hendes familie. En rejse, der fører Tove til en hengemt verden fyldt med gådefulde steder og mystiske væsner fra de gamle, glemte folkefortællinger. 


Dertil bliver fire titler tilføjet til Classics kataloget, disse er som følgende:  

‘Tekken 6’ 

‘Soulcalibur: Broken Destiny’ 

‘Ape Escape Academy’ 

‘IQ Final‘. 


God fornøjelse med alle de nye spil, det skulle gerne kunne række måneden ud. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Andre artikler

Gaming