Payday 3′ fremviser nye bandemedlemmer og afslører road-map

Ny trailer fremviser Pearl og Joy og intet mindre end fire post-launch DLC’er.

Starbreeze og Deep Silver har annonceret, at deres kommende co-op heist shooter, ‘Payday 3’, vil indholde to nye spilbare kvindelige karakterer ved lanceringen: Pearl og Joy. Derudover lægges kortene på bordet i form af fire DLC’er i forbindelse med deres post-lanceringsplan for det første år. 

Den nye trailer kan ses herunder:

‘Payday 3’ vil altså inkludere to yderligere spilbare karakterer ved lanceringen end først forventet, de kvindelige bandemedlemmer Pearl og Joy. De vil slutte sig til de alment kendte klovne-maskerede kriminelle (Dallas, Wolf, Hoxton og Chains) og bringer altså bandens medlemmer op på seks i antal, når spillet lanceres d. 21. september. 

De to nye figurer beskrives på følgende måde: 

“Pearl er en svindler og infiltratør, der er lige så komfortabel med at udføre gadesvindel, som hun er med at omgås de rige og berømte, hvis altså det betaler sig. Hun overlader intet til tilfældighederne, og det er en sjælden begivenhed, når tingene ikke går hendes vej. Men hvis situationen kræver det, er hun ingen fremmed for skydevåben. Og tag ikke fejl; hun vil kæmpe til det sidste. 

Joy er en genial hacker og sikkerhedsekspert. En nådesløs røver og har en fuldstændig mangel på respekt for autoritet og en skæv sans for humor. I et kup er hun af højeste kvalitet.” 

Foruden de nye figurer blev spillets road-map for det første år også afsløret, omend kun ved navn uden yderligere beskrivelse: 

Payday_3_High_Level_Post_Launch_Plan

DLC 1 – Syntax Error planlagt til vinter 2023 

DLC 2 – Boys in Blue er sat til at blive frigivet i foråret 2024 

DLC 3 – The Land of the Free vil blive frigivet i sommeren 2024 

DLC 4 – Fear and Greed planlagt til efteråret 2024 

Eksempler på yderligere indhold, spillerne kan se frem til efter spillets lancering, er:  

Sæsonbegivenheder, spilbare karakterer, ny fjende, våben, Unreal Engine 5-opgradering, cosmetics, quality of life-forbedringer, nye funktioner og meget mere. 

‘Payday 3’ udkommer d. 21. september på PC (Game Pass), Xbox Series S|X (Game Pass), PlayStation 5 og GeForce Now. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Andre artikler

Gaming