Ny trailer til ‘Spider-Man 2’ sparker røv 

Peter Parker og Miles Morales deler tæsk ud i den nye cinematiske trailer til ‘Marvel’s Spider-Man 2’.

PlayStation og Insomniac Games har frigivet en ny følelsesladet cinematisk trailer til det snarligt ankommene ‘Marvel’s Spider-Man 2’. Traileren giver et cinematisk indblik i de netsvingende heltes næste eventyr, og fremviser både Peter Parker og Miles Morales i fuldt flor: 

Marvel’s Spider-Man 2 – Be Greater. Together. Trailer | PlayStation

Trailerens beskrivelse på Youtube lyder som følgende: 

“De to Spider-Men, Peter Parker og Miles Morales, vender tilbage til et spændende nyt eventyr i den kritikerroste Marvel’s Spider-Man-franchise til PS5-konsollen. Udstyret med Miles’ nye bioelektriske venom-kraft og Peters Spider-Arme, står Spider-Mændene over for den ultimative styrkeprøve både inden under og uden på masken, når de kæmper for at redde byen, hinanden og dem de elsker, fra den monstrøse Venom.” 

Traileren er visuelt imponerende. Den giver dertil et indblik i de udfordringer, som både Peter Parker og Miles Morales står overfor, ikke kun som Spider-Man, men også i deres personlige liv. Der lægger op til et massivt showdown i dagslys mod den ikoniske skurk, Venom, og CGI-traileren fanger spændingen i de to heltes partnerskab. Dertil lader Venom til at være en fantastisk modstander for duoen. 

Marvel’s Spider-Man 2 er planlagt til udgivelse d. 20. oktober, eksklusivt til PlayStation 5. Det er bestemt ikke fordi at den nye trailer har gjort ventetiden mere overkommelig. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Andre artikler

Gaming