Ny podcast om gaming og børns digitale liv

Få en bedre forståelse af hvad der foregår på skærmene – med den nye podcastserie “Gamechanger”

Pressemeddelelse: Danske Bank og magasinet Vores Børn lancerer podcasten Gamechanger – for forældre, der stiller skarpt på gaming, økonomi og børn i den digitale tidsalder.

Alt for ofte reduceres debatten om børn og unges digitale liv til “for meget skærmtid”. Men nu er der hjælp på vej til forældre, der gerne vil forstå, hvad deres børn egentlig laver online – og hvorfor det betyder så meget for dem.

I et nyt samarbejde mellem Danske Bank og magasinet Vores Børn er podcastserien Gamechanger – for forældre blevet lanceret. Serien består af otte afsnit, hvor Vores Børns chefredaktør Christina B. Kjeldsen er vært og nysgerrigt dykker ned i gaming-kulturen – med hjælp fra både eksperter og gaming-profiler.

Blandt gæsterne er en Twitch-streamer Jaxstyle, Emil Ludvigsen, Marie Brixtofte, vores egen Thomas Bense og ikke mindst Danske Banks børne- og ungechef, Anne Juel Jørgensen. Sammen giver de et opdateret og nuanceret billede af, hvad det digitale børneliv egentlig handler om i 2025.

Forældre behøver ikke nødvendigvis forstå selve spillene – men de skal forstå, hvorfor børnene elsker at spille. Det handler om fantasi, fællesskab og kreativitet. Og selvfølgelig også om de udfordringer, der kan følge med,” siger Christina B. Kjeldsen.

Gaming er også økonomi – og forældrene skal være med

Podcasten handler ikke bare om spil og skærme – men også om pengestrømme, loot boxes, digitale køb og hvordan spil i stigende grad ligner gambling. Med Danske Bank som medafsender er der særlig fokus på økonomisk dannelse i en digital verden.

Gode pengevaner starter tidligt – og ofte bag en skærm. Gaming er et af børns første møder med komplekse forbrugsmekanismer. Vi som forældre har et ansvar for at forstå, hvad der sker bag skærmen – også selvom det kan være svært,” siger Anne Juel Jørgensen fra Danske Bank.

Podcast med substans og konkrete værktøjer

Gamechanger – for forældre er udviklet af Egmonts kreative bureau, Story Lab, og ledsages af en content-kampagne med videoer, digitorials og SoMe-indhold, der udgives via Vores Børn, Danske Bank og Center for Digital Pædagogik.

Lyt til podcasten her: Gamechanger – for forældre på Spotify

På Pixel.tv glæder vi os over, at der sættes fokus på det digitale børneliv – og at gaming bliver en del af en nuanceret samtale mellem forældre og børn.

Andre artikler

Gaming