‘Darkest Dungeon II’, det dystre og fandens svære roguelike-RPG fra Red Hook Studios, er klar til at udvide sit mørke og udfordrende univers med sin første DLC, “The Binding Blade”, som lanceres allerede i december. Tilføjelse introducerer to nye spilbare helte: “The Dualist” og “The Crusader”.
Se annonceringstraileren til “The Binding Blade”:
“The Dualist” er en disciplineret og dødbringende kriger, kendt for sin evne til at skifte taktik mellem Defensive og Aggressive stances, hvilket gør hende til en dødbringende tilstedeværelse i ethvert hold af krigere. Hendes unikke færdigheder giver hende mulighed for at ignorere fjendens forsvar og kontraangribe med Riposte, hvilket giver masser af dynamiske kampmuligheder.
“The Crusader”, er en tilbagevendende favorit blandt fans af det originale spil i serien. Som en kriger skabt til at stå forrest i rækken, er han afgørende for enhver gruppe han deltager i, da han er i stand til at smadre fjender, modstå slag samt støtte sit hold med healing og stressgenopretning.
Ud over de to nye helte introducerer DLC’en en ny roaming mini-boss, “The Warlord”, og tilføjer derved et ekstra lag af fare på rejsen mod “The Mountain”.
“Darkest Dungeon II” har været et hit siden dets fulde udgivelse i maj 2023, og besidder titlen “Hovedsagelig positiv” på Steam, med over 10.000 anmeldelser. Spillet har modtaget ros for sin medrivende fortælling, stemningsfulde grafik og strategiske gameplay, og tilføjet altså nu et endnu dybere lag til det allerede genredefinerende gameplay fra originalen der udkom tilbage i 2016.
“The Binding Blade” inviterer spillere til at konfrontere deres frygt og dykke dybere ned i afgrunden, når det udkommer i december, 2023.
Skriv et svar