Nintendo har meldt ud de lancerer en ny produktserie kaldet My Mario for babyer og småbørn. Her er tale om legetøj, tøj og andre produkter, og den første bølge af produkter kommer til Japan i slutningen af august, mens udvalgte produkter ventes på det internationale marked i 2026.
My Mario beskrives som en serie, hvor Nintendo bidrager med produkter. Sortimentet indeholder ikke kun legetøj men også køkkenudstyr, babyvenlige trøjer, t‑shirts, billedbøger, hagesmække, pyjamas, tæpper, bamser, pusletasker, strømper og selvfølgelig rangler.
På den officielle hjemmeside lader det til der er mest fokus på to træklodssæt. Det mindste sæt består af tre klodser og indeholder figuren Mario, en questionblok og en supersvamp. Det store sæt indeholder 30 klodser og kombinerer alt godt fra Svamperiget som alt det førnævnte plus mursten og nodeblokke, et grønt rør, powerup-genstande (supersvamp, green shell, ildblomst og superstjerne) samt figurer af Mario, Peach, Luigi og Yoshi. Klodsfigurerne fungerer overraskende nok også som amiibo og kan anvendes i kompatible spil. Det store sæt koster 860,- danske kroner, mens det lille sæt koster 130,-.


Udover klodssættene lancerer Nintendo en robust billedbog med titlen Hello Mario!, hvor børn kan åbne Marios mund eller vende hans ansigt til 80,-.
På den digitale front får børn og forældre adgang til en gratis app ved navn Hello, Mario! til smartenheder og Nintendo Switch, hvor de kan trække i Marios ansigt i bedste Super Mario 64 stil. Appen kræver iOS 15 eller Android 6.0 eller nyere og kan selvfølgelig også findes på Nintendo Switch.


Som om det ikke var nok, så planlægger Nintendo også en serie af stopmotion kortfilm med titlen It’s Me, Mario! Hver episode varer omkring ét minut, og offentliggøres gratis på My Mario‑siden og andre officielle kanaler.
Ifølge pressemeddelelsen planlægges flere produkter som bl.a. beklædning og bamser i My Mario‑serien, og visse produkter vil blive gjort tilgængelige udenfor Japan fra 2026. For danske forbrugere betyder det, at der endnu ikke er oplyst en lokal lanceringsdato, men serien forventes, som nævnt, at nå internationale butikker i løbet af næste år.