Naughty Dog, det successfulde PlayStation-studie kendt for spilserier som f.eks. ‘Uncharted’ og ‘The Last of Us,’ står angiveligt over for en bølge af fyringer. Spilmediet Kotaku rapporterer, at det Santa Monica-baserede studie har iværksat en række afskedigelser.
Ifølge kilder hos Kotaku blev medarbejderne internt informeret om fyringerne i sidste uge. Disse har ramt flere afdelinger, herunder kunst og produktion. Dog var det primært medarbejdere i kvalitetssikringsafdelingen (QA), der blev berørt. Derudover er mindst 25 udviklere blevet afskediget som en del af denne bølge, imens fastansatte er tilsyneladende ikke blevet berørt, siger kilderne.
Kotakus kilder rapporterer også, at der ikke vil blive tilbudt fratrædelsesordninger til de afskedigede medarbejdere. Derudover er både de berørte og de tilbageværende medarbejdere blevet opfordret til at holde oplysningerne fortrolige. De formelle opsigelser vil først finde sted ved månedens udgang, og de berørte forventes at arbejde indtil da.
Man skulle ellers tro, at det gik godt hos Naughty Dog. Fyringerne kommer i kølvandet på HBOs successfulde serietilpasning af ‘The Last of Us’ og hvis det ikke gav penge i kassen, så er det svært at lure hvad. Kilderne har også valgt at inkludere yderligere interne informationer, bl.a. at det kommende multiplayer spin-off-spil baseret på det første ‘The Last of Us’ Factions-mode, er sat i bero.
Sony har indtil videre ikke kommenteret på situationen.
Læs hele artiklen fra Kotaku her.
Skriv et svar