Foto: Generet med Nano Banana Pro
Glem alt om bløde pakker og traditionelt legetøj. Årets helt store hit under juletræet er digital valuta, der kan bruges i børnenes favoritspil. Nye tal fra USA viser en markant tendens, som med stor sandsynlighed også vil kunne mærkes i de danske stuer juleaften.
En ny undersøgelse fra den amerikanske brancheorganisation Entertainment Software Association (ESA) afslører, at gaming i år dominerer børns ønskelister mere end nogensinde før. Ifølge rapporten planlægger næsten 60 % af de amerikanske børn at ønske sig spilrelaterede gaver, og for hele 43 % står såkaldt “in-game valuta”, som V-Bucks til Fortnite eller Robux til Roblox, allerøverst på listen.
Det er en udvikling, der vidner om, at spil ikke længere bare er underholdning på en skærm, men en integreret del af børnekulturen, hvor det at have det rigtige “skin” eller udstyr i spillet er lige så vigtigt som at have de rigtige sneakers i skolegården.
Forældre griber dybt i lommen
Det er ikke kun børnene, der er klar på en digital jul. De amerikanske forældre forventer at bruge i gennemsnit over 5.000 kr. (737 dollars) på gaming-relaterede gaver til deres børn i år.
Men måske mere overraskende viser undersøgelsen også en blødere side af skærmforbruget: Over halvdelen af børnene (58 %) udtrykker faktisk et ønske om at spille mere sammen med deres forældre. For de yngste gamere (5-7 år) er tallet helt oppe på 73 %.
ESA’s direktør, Stan Pierre-Louis, påpeger, at spil i dag fungerer som en vigtig social livline: “I en verden, hvor folk ofte føler sig mere og mere afkoblede, er videospil en af de nemmeste, og sjoveste måder, at være tæt på de mennesker, vi elsker.”
En tendens der spejler det danske marked
Selvom tallene stammer fra USA, er der ingen tvivl om, at tendensen kan overføres direkte til Danmark. Danske børn og unge er blandt de mest digitaliserede i verden, og spil som Fortnite, Minecraft og Roblox er faste bestanddele af hverdagen i tusindvis af danske hjem.
Ser man på danske undersøgelser, fx fra Medierådet for Børn og Unge, ved vi, at gaming er en social hovedaktivitet for danske drenge og piger. Ligesom i USA er det blevet normen, at lommepenge (og julegavebudgetter) konverteres til virtuelle goder.
Hvorfor ønsker de sig virtuel valuta?
For mange voksne kan det virke abstrakt at give 500 kroner for en gave, der ikke fysisk eksisterer. Men for børnene repræsenterer valutaen:
- Social status: At kunne købe det nyeste “skin” giver anerkendelse i vennegruppen.
- Selvudfoldelse: Muligheden for at skræddersy sin avatar, præcis som man gør med tøj i virkeligheden.
- Fællesskab: Mange oplevelser i spillene er låst bag betalingsmure (battle passes), som vennerne måske allerede har adgang til.
Det digitale vilde vesten: Forståelse frem for frygt
Mange forældre mærker en naturlig bekymring, når lommepengene forsvinder ind i en skærm. Hvad betaler man egentlig for? “Luft”?
Men skal man navigere i sine børns digitale liv, er man nødt til at lægge fordømmelsen på hylden og finde nysgerrigheden frem. For mekanismerne er præcis de samme som i den fysiske verden, bare hurtigere og mere aggressive.
Den digitale skolegård. Når dit barn plager om et specifikt “skin” i Fortnite, svarer det fuldstændig til ønsket om de rigtige sneakers eller en Labubu i den fysiske verden. Det handler om identitet og om ikke at stå udenfor fællesskabet. Forskellen er blot, at i spillenes verden skifter moden uge for uge, og butikken har aldrig lukket.
Selvom mekanismerne ligner dem fra den fysiske verden, er det digitale marked designet til at være uigennemskueligt. Der er langt flere faldgruber her:
- Ingen fysisk fornemmelse: Det gør ikke “ondt” at bruge 100 kroner, når det bare er et klik eller en bunke virtuelle mønter. Forståelsen for pengenes værdi udviskes.
- Casino-lignende elementer: Nogle spil bruger “loot boxes”, hvor man betaler uden at vide, hvad man får. Det trigger de samme centre i hjernen som gambling.
- Kunstigt pres: “Køb nu, ellers forsvinder tilbuddet for altid!” Spil er eksperter i at skabe Fear Of Missing Out.
Derfor er løsningen ikke nødvendigvis at lukke kassen i, men at åbne dialogen. Når forældre sætter sig ind i, hvad pengene bruges på, kan de bedre lære deres børn om digital økonomi. Det er en læring, der er lige så vigtig i 2024 som at lære at spare op til en cykel.
Da jeg var barn, handlede det for mit vedkommende om fodboldkort og den rigtige Adidas-træningsdragt. Drømmene og jagten på status har ikke ændret sig, i dag foregår det bare digitalt.
En opfordring til danske forældre
Den amerikanske undersøgelse gemmer på en vigtig læring, som også danske forældre kan tage til sig. Mens diskussionen herhjemme ofte handler om skærmtid og begrænsninger, viser børnenes ønske om at spille med deres forældre, at gaming er en oplagt mulighed for samvær.
Måske skal julegaven i år ikke bare være et gavekort til PlayStation Store, men også et løfte fra dig om, at sætte dig ned og prøve at forstå spillet sammen med barnet, og ikke mindst spille et spil, og have det sjovt.. Det er, ifølge børnene selv, den gave, der betyder mest på den lange bane.
