Kan en ny patch til ‘Redfall’ redde den synkende skude?

‘Red Fall’ får endelig en række væsentlig opdatering, heriblandt Performance Mode, Stealth Takedowns og en lang liste af yderligere tiltag.

Arkane Studios og Bethesda, kan ovenpå en noget nær katastrofal lancering, annoncere en større opdatering til deres co-op FPS titel, ‘Redfall.’ Denne opdatering, som er tilgængelig allerede nu, introducerer en række nye funktioner, forbedringer og rettelser med det formål at samle op på alle de fejl og mangler spillet havde ved sin udgivelse.  

En af de mest ventede funktioner i opdateringen er introduktionen af Performance Mode. Oprindeligt lanceret med kun en 30 FPS Quality Mode på Xbox Series X/S, inkluderer spillet nu en Performance Mode designet til at optimere spillets ydeevne. Selvom de nøjagtige specifikationer ikke er offentliggjort, antages det, at spillet vil køre med 60 FPS, og dertil skulle spillet også køre en del bedre på PC. 

En anden væsentlig tilføjelse er muligheden for nu at kunne udføre stealth takedowns. En tiltrængt gameplaymekanik, som giver spillerne mulighed for at eliminere fjender stille og effektivt. Man kan dog fortsat undre sig over, hvorfor dette ikke har været implementeret fra start. 

Redfall – Official Launch Trailer | Bethesda Softworks

Yderligere opdateringer lyder bl.a. som følgende: 

Se hele listen over ændringer HER – via Bethesda.net


Det er værd at bemærke, at ‘Redfall’ har oplevet et markant fald i antallet af samtidige spillere på Steam. Ifølge data fra SteamDB er spillets antal af samtidige spillere faldet til et nyt lavpunkt, og i sidste uge, var der på et tidspunkt kun tre spillere samtidig – ikke engang nok til at fylde et hold. I skrivende stund spiller kun 18 personer spillet på Steam og de sidste 24 timer har kun ramt et maksimum af samtidige spillere på 53. Man må dog gå ud fra, at tallene er noget højere via Game Pass, hvor spillet er tilgængeligt for samtlige abbonenter.  

Arkane Studios forbliver altså engageret i den løbende udvikling af ‘Redfall.’ Vi må se om introduktionen af bl.a. Performance Mode og stealth takedowns, kommer til at ændre på de ret så skuffende tal. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Andre artikler

Gaming