‘HYENAS’ er blevet aflyst! 

SEGA annoncerer aflysningen af Creative Assemblys multiplayer sci-fi shooter ‘HYENAS’ i en overraskende pressemeddelelse.

SEGA har officielt annonceret aflysningen af ‘HYENAS’, et multiplayer sci-fi hero shooter-spil udviklet af Creative Assembly, som bedst er kendt for at stå bag udviklingen af ‘Total War’-serien. Beslutningen blev truffet som en del af en større strukturel reform, primært fokuseret på selskabets europæiske baser. Aflysningen forventes at resultere i et tab på omkring 677 millioner DKK i regnskabsåret, der slutter d. 31. marts 2024. 

SEGA nævner “lavere [evne til at generere overskud] i den europæiske region” som den primære årsag til aflysningen. Dette kommer i kølvandet på en række ændringer i forbrugersegmentet, herunder en nedgang i efterspørgslen på grund af COVID-19 og økonomisk nedgang grundet inflation i den europæiske region. For at tilpasse sig disse ændringer har SEGA besluttet at implementere strukturelle reformer, der inkluderer aflysning af ‘HYENAS’ og andre uannoncerede titler. 

Gameplay Trailer – HYENAS | HYENAS

‘HYENAS’ var designet som et hero-baseret, multiplayer-extraction-shooter. Spillet skulle have fundet sted på store, tematiske “Plunderships”, der vender tilbage til Mars fra Jorden, lastet med værdifuldt genbrugsgods. Spillere skulle danne hold og stjæle godset, mens de konkurrerede mod fire andre hold og computerstyrede sikkerhedsstyrker kaldet “MURFs”. 

Creative Assembly er bedst kendt for deres ‘Total War’-serie. Med aflysningen af ‘HYENAS’ vil studiet sandsynligvis fokusere mere på deres kerneområder og allokere flere ressourcer til ‘Total War’-serien. ‘Total War: Pharaoh’ udkommer engang i oktober 2023, og dertil er der heldigvis fuld gang i ‘Total War: Warhammer III’. 

Total War: PHARAOH – Announce Trailer | Total War

Selvom SEGA forventer at registrere tab som følge af aflysningen, er der ingen ændringer i den samlede driftsresultatprognose for det nævnte regnskabsår. Dette kan betyde, at SEGA allerede har indregnet underskuddet i deres samlede økonomisk mål for virksomhedens indtjening, eller at de har andre indtægtskilder eller besparelsesplaner, der kompenserer for tabet forårsaget af aflysningen af ‘HYENAS’. 

Et stort favel til ‘HYENAS’ herfra. Mens det er skuffende for både fans og udviklere, afspejler det desværre de udfordringer, som spilindustrien kan stå overfor i et hurtigt skiftende økonomisk og socialt marked. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Andre artikler

Gaming