@wwwpixeltv Husk solcreme! 'Saros' fra Housemarque ser fremragende ud! – Tjek traileren ud! #HouseMarque #Gaming #Returnal #Action #Playstation #Saros ♬ original sound – Pixel.tv
Returnal-skaberne vender tilbage med episk bullet hell på PS5 i 2026, og det ser lovende ud!
Housemarque har under Sonys seneste State of Play fremvist den første gameplaytrailer fra deres næste store projekt Saros. Spillet udkommer den 20. marts 2026 eksklusivt til PS5.
Traileren blev præsenteret af creative director Gregory Louden, der beskrev spillet som en videreudvikling af deres tidligere spil Returnals prisvindende action, nu sat i en ny fortælling om Arjun Devraj, spillet af skuespilleren Rahul Kohli (The Haunting of Bly Manor, Midnight Mass og The Fall of the House of Usher). Han befinder sig på den formskiftende planet Carcosa, hvor tiden og solen spiller en central rolle i historien. Traileren indledes med linjen: “Every time the sun dies, time stretches and tears”, hvilket sætter en dyster og episk stemning fra første sekund.
Gameplayet viser et tempofyldt bullet hell, hvor præcise dodges og reaktionsevne er afgørende. En af de store nyheder er Sultari-skjoldet, der kan absorbere fjendtlige projektiler og derefter sende et modangreb tilbage ved hjælp af kraftfulde Eclipse-våben. En anden central mekanik er Second Chance, en permanent evne der lader spilleren rejse sig én gang efter døden og vende stærkere tilbage – et element der forhåbentlig balancere sværhedsgraden uden at mindske intensiteten.
Traileren giver også et glimt af spillets progression med Sultari holocaches, hvor man kan lære mere om Carcosas tabte civilisation, samt en kort smagsprøve på et massivt bossmonster, der er tilpas forstyrrende til at vække nysgerrigheden efter de restende boss designs.
Visuelt skiller Saros sig ud med en farvepalette domineret af gule og sephia-toner, der understøtter solens betydning i spillet og forstærker den apokalyptiske stemning. Ifølge Louden kan spilleren desuden blande Soltari-våben med Carcosan teknologi, og hver run indledes med et nyt loadout, hvilket lover variation og taktisk dybde.
Saros blev første gang annonceret tilbage i februar i år akkompagneret af et stemningsfyldt cinematisk trailer, som kan ses herover, men det er første gang vi får konkret gameplay at se. Nu kan vi ikke vente til næste gang vi får en formsag på det apokalyptiske univers!