‘Hellboy Web of Wyrd’ smadrer udgivelsen to uger frem

‘Hellboy Web of Wyrd’ bliver endnu engang udsat og står nu til at udkomme i midten af oktober.

Good Shepherd Entertainment og Upstream Arcade har uden yderligere forklaring meddelt, at det kommende beat ‘em up roguelike ‘Hellboy Web of Wyrd’ nu først vil blive lanceret d. 18. oktober 2023.  Sidste udmelding fra udgiveren lød på d. 4. oktober, så vi må altså vente to uger yderligere på at prøve kræfter med spillet. Udviklerne fastslår at de er “i fuld gang med at sikre, at både langvarige fans og nye spillere får den bedst mulige oplevelse”. 

Hellboy Web of Wyrd – Launch Date Announcement Trailer | PlayStation

I ‘Hellboy Web of Wyrd’ træder spilleren Hellboys nok så imponerende støvler, bragt til live af stemmen fra skuspilleren Lance Reddick. Vores helt bliver kaldt til handling, da en agent fra “Bureau for Paranormal Research and Defense” (B.P.R.D.) forsvinder under en undersøgelse ved Butterfly House, midt i en bølge af psykiske afvigelser fra vores virkelighed på globalt plan. Hellboy -menneskehedens førende jæger af det overnaturlige, tager selvfølgelig imod opgaven. Begiv dig ud på en søgen for at lokalisere din forsvundne kollega, mens du konfronterer kolossale, truende væsener gennem Wyrds gådefulde rige. Udløs ødelæggende kombinationer af nærkamp og afstandsangreb, alt imens du udvikler Hellboys evner til at konkurrere med selv de mest frygtindgydende indbyggere i helvede. 

Spillet er baseret på Dark Horse Comics’ populære Hellboy-serie, og Upstream Arcade har arbejdet tæt sammen med Mike Mignola for at skabe en håndtegnet stil, der efterligner Mignolas kunst. Dette er også en af skuspilleren Lance Reddicks sidste roller efter hans død. 

‘Hellboy Web of Wyrd’ vil være tilgængeligt på en bred vifte af platforme, herunder PC via Steam, PlayStation 4, PlayStation 5, Xbox One, Xbox Series X|S og Nintendo Switch. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Andre artikler

Gaming