‘Ghostrunner 2’ får officiel udgivelsesdato

Efterfølgeren til Ghostrunner melder sin ankomst til oktober. 

Udgivelsesdatoen for “Ghostrunner 2” er endelig blevet bekræftet, og som oktober nærmer sig, bliver det snart tid til at give sig i kast med, hvad efterfølgeren fra One More Level og 505 Games har at tilbyde.

Efter leaks og lang tids venten kan vi nu med sikkerhed fastslå, at “Ghostrunner 2” vil blive lanceret den 26. oktober 2023. Dette blev annonceret via et tweet fra 505 Games:

Despite our best ninja skills, we couldn’t stop the news leaking on #Ghostrunner2

Ghostrunner 2 launches October 26, 2023 on PlayStation 5, Xbox Series X|S, EPIC, GOG, & Steam! pic.twitter.com/OHDpKj16Ga

— 505 Games (@505_Games) August 21, 2023

Udover den glædelige nyhed blev en pre-order trailer også frigivet, der giver os et kort indblik i kampsystemet, musikken og den dystre verden, der venter os.

“Ghostrunner 2” fortsætter historien et år efter sin forgænger. I rollen som Jack stilles du overfor en voldelig AI-kult, der truer menneskehedens sidste tilflugtssted. Fokus på udforskning intensiveres, når du bevæger dig uden for Dharma Tower for at dykke ned i den postapokalyptiske verden. Kampene bliver mere interaktive og intense, og bosskampe kræver nu en mere taktisk tilgang for at blive overvundet.

Se også vores anmeldelse af 505 Games’ Stray Blade.

Kampsystemet forbliver hjertet i “Ghostrunner 2.” Katanaen er tilbage med en række nye evner, der giver dig mulighed for at tackle kampe på nye måder. Fjender tilpasser sig dynamisk til dine angrebsstrategier, hvilket skaber en konstant skiftende kampoplevelse. Med ikke-lineære baner og komplekse motorcykelsekvenser skulle der gerne tilføjes et ekstra lag af spænding til spillet.

Din rejse ledsages af en “banger” af et synthwave-soundtrack, der trækker dig endnu dybere ind i spillets verden. Kunstnere som Daniel Deluxe, We Are Magonia, Gost, Dan Terminus og Arek Reikowski har bidraget til musikken, der skaber den rette stemning og indlevelse.

Gør dig klar til at træde ind i rollen som en cyberninja og konfrontere den dystre fremtid, når “Ghostrunner 2” lander d. 26. oktober på PlayStation 5, Xbox Series X|S og PC via Steam, Epic Game Store og GOG.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Andre artikler

Gaming