På trods af det forestående opkøb af Activision Blizzard af Microsoft, bør vi ikke forvente titler som ‘Call of Duty’ eller ‘Diablo 4’ på Xbox Game Pass i år. Opkøbet, der forventes at blive afsluttet inden månedens udgang, har ført til spekulation om tilgængeligheden af Activision Blizzard-spil på Microsofts abonnementstjeneste, men det ser ikke rosenrødt ud på den front.
Activision Blizzard har adresseret spekulationerne gennem en udtalelse på X, hvor de skriver:
It’s awesome to see anticipation building for Call of Duty®: Modern Warfare® III. As we continue to work toward regulatory approval of the Microsoft deal, we’ve been getting some questions whether our upcoming and recently launched games will be available via Game Pass.
— Activision Blizzard (@ATVI_AB) October 9, 2023
While we…
“Selvom vi ikke har planer om at lægge Modern Warfare 3 eller Diablo 4 ind i Game Pass i år, forventer vi at begynde at arbejde med Xbox for at bringe vores titler til flere spillere rundt om i verden. Og vi forventer, at vi vil begynde at tilføje spil til Game Pass i løbet af næste år.”
Dette stemmer desværre overens med tidligere udtalelser fra Microsoft, som sidste år meddelte, at ‘Call of Duty’ ikke ville blive tilgængelig på Game Pass i den nære fremtid, selv efter opkøbet. Dette klargjorde Phil Spencer, chefen for Xbox, og uddybede at lukningen af aftalen ikke nødvendigvis betyder, at Activision-spil kan tilføjes til Game Pass med det samme.
Fraværet af Activision Blizzard-titler på Game Pass kommer på et tidspunkt, hvor tjenesten begynder at vise tegn på problemer. Xbox Game Pass har ikke opfyldt sine vækstmål to år i træk, og en Activision Blizzard indsprøjtning ville utvivlsomt sætte gang i tallene. Mon ikke der arbejdes på højtryk for at overføre så mange spil som muligt til servicen?
Skriv et svar