‘Fortnite’ Sæson 4 viser blodtørstig trailer

Gør dig klar til at plyndre en blodtørstig vampyrs overdådige palæer i Fornites nyeste sæson.

Fortnite kræver næppe nogen introduktion, men fjerde sæson i det fjerde kapitel i spillets levetid, som går under navnet ‘Last Resort’, gør. Sæsonen er netop blevet skudt i gang.

Via en ny trailer har vi fået et kig på de nye skins og interessepunkter:

Trailerens beskrivelse lyder som følgende:

“Vampyren Kado Thorne har gjort øen til sit hjem i Fortnite Battle Royale Kapitel 4 Sæson 4 og har drænet dens rigdomme og skatte for at finansiere overdådige ejendomme: Sanguine Suites, Relentless Retreat og Eclipsed Estate. Nu skal der begås røverier i Thornes ejendomme for at tage tilbage, hvad der tilhører øen – og vigtigere – for at stoppe Thornes ultimative plan.”

Sanguine Suites, Relentless Retreat og Eclipsed Estate er stærkt forsvarede baser, komplet uden mangel på kameraer, lasergrids og vagter. Dybt i baserne findes mystiske genstande fra Fortnites historie, som The Foundation’s “MK-Seven Assault Rifle”, Midas’ “Drum Gun”, Zyg og Choppys “Ray Gun” mm.

De nye våben vil gøre det lettere at trænge ind på komplekset. Brug f.eks. “Rocket Ram” til at bosse dig bag væggene og brug derefter “Infiltrator Pump Shotgun”, “Scoped Burst SMG” eller den hurtige genopladning “Twin Mag Assault Rifle” for at bryde ud igen. Er du træt af at bære de tunge våben, bydes der også på en “Business Turret”, der automatisk affyrer mod fjender, når de er i nærheden.

Sæson 4’s Battle Pass inkluderer bl.a. nye outfits, emotes og pickaxes. Den fulde liste over outfits, der vil være tilgængelige i Fortnite ‘Last Resort’ sæsonens Battle Pass, er som følgende:

Nolan Chance, Piper Pace, Fish Thicc, Mae, Antonia, TikTok-stjernen Khaby Lame, Kado Thorne og Ahsoka Tano fra den kommende Star Wars-film fra Disney.

Held og lykke med den nye sæson!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Andre artikler

Gaming