Så skal der kastes “Ice Wall” og holdes “Pizza Party” til den store guldmedalje.
‘Fortnite’ kræver næppe nogen introduktion, og med den nyeste patch går det verdenskendte battle royale-spil, hånd i hånd med den populære anime og manga serie ‘My Hero Academia’. Den nyligt lancerede v26.10-opdatering blander elementer fra netop denne serie med Fortnites allerede veletablerede gameplaymekanikker.
Her er hvad den nye patch byder på:
De tre ikoniske karakterer – Shoto Todoroki, Eijiro Kirishima og Mina Ashido – er nu tilgængelige i ‘Fortnites’ Item Shop.
Med Todoroki på øen, får spillerne nu adgang til hans unikke “Ice Wall”-evne. Dette nye element i spillet giver mulighed for at skabe isbarrierer, som kan bruges både defensivt og offensivt. Isbarriererne forbliver i spillet, indtil de er ødelagt, og forårsager, at nærliggende spillere glider ukontrolleret rundt på kortet.
All Might, en anden karakter fra My Hero Academia, har også efterladt sit aftryk på spillet i form af “All Might Supply Drops”. Disse specielle forsyninger inkluderer både Ice Wall og en anden tilbagevendende favorit: Deku’s Smash.
Deku og Todoroki har hver deres række af missioner i spillet. Fuldførelse af disse giver dig en god portion XP, så du hurtigst muligt kan stige i graderne.
Uden for My Hero Academia-universet har Pizza Party-itemet gjort et comeback i spillet. Denne genstand giver spillerne en hurtig og effektiv måde at genoprette helbred og skjold på.
Den nye patch introducerer desuden nye “augments,” som giver tilføjer en ny dimension til gameplayet. Dette inkluderer en “Game Time Reality Augment”, som giver dig en “Pizza Party” og en Chug Splash-pakke. Chug Splash er et item, som når det bruges, kaster en beholder i luften, som derefter genopfylder health og armor i en lille radius. Derudover introducerer opdateringen nye Super Level Styles, tilgængelige fra Level 125 på Battle Pass.
Som med enhver opdatering adresserer v26.10 flere bugs for at forbedre gameplay, f.eks.:
‘Bow Emoticon’ er tilbage i spillernes skabe.
Reality Augment-omrullinger bidrager nu til quest progression.
Flere interaktions- og brugergrænseflade-fejl er blevet rettet.
Ønsker du at læse samtlige patch-notes henviser vi til Fortnites hjemmeside.
Med introduktionen af elementer fra My Hero Academia tilbyder Fortnite’s v26.10-opdatering på endnu en hyldest til anime-fans, og det kan man da næsten ikke tillade sig at brokke sig over.
Skriv et svar