@wwwpixeltv Ny 'Euro Truck Simulator' udgivelse lige om hjørnet! – Konsolversion dukker op i butikkerne! Er du træt af kun at spille Euro Truck Simulator 2 på PC? #ETS2 #ATS #Carsim #Gaming #EuroTruckSimulator #ETS ♬ original sound – Pixel.tv
Efter over et årti som PC-eksklusiv, dukker Euro Truck Simulator 2 og American Truck Simulator nu op på PlayStation 5 og Xbox Series-butikkerne.
Både Euro Truck Simulator 2 (ETS2) og American Truck Simulator (ATS) er nu at finde på PlayStation Store og Xbox Store. Spillenes status står som “annonceret” og med mulighed for at tilføje til wishlist, men endnu uden fastsat udgivelsesdato. Det kan ikke tydes anderledes end, at en konsolversion er på vej!
Spillene er endnu ikke officielt annonceret, hvilket nok kommer til at ske under årets GamesCom der afholdes i denne uge, så noget tyder på at én hos udviklerne SCS Software har været lidt for hurtige på knapperne. Det brokker vi os nu ikke over, og ser blot frem til en annoncering af udgivelsesdatoerne i den nærmeste fremtid.
ETS2 blev oprindeligt udgivet i 2012 og ATS i 2016. Euro Truck Simulator 2 har solgt over 15 millioner eksemplarer. Hidtil har indhold som DLC’er og mods forlænget levetiden betragteligt på platformen, men det er endnu uklart, om dette bliver tilgængeligt på konsolversionerne i den ene eller anden afstøbning.