Et større indblik i ‘Battlefield 6’ campaign

Et nyt kig på singleplayer-kampagnen viser ødelæggelse, missioner og squad-kommandoer

@wwwpixeltv Spiller du Battlefield for kampagnen? Det nye kampagne gameplay til Battlefield 6 giver et indblik i spillets singleplayer og viser, hvorfor serien fortsat skiller sig ud i genren. Over 15 minutters gameplay fremhæver en kampagne, der kombinerer massiv ødelæggelse, intense missioner og taktisk samarbejde med dit squad. Som en del af elitesquad’en Dagger-13 skal spilleren både udnytte holdets forskellige roller og tage kommandoen under kampens pres. Missionerne spænder fra tank-operationer og bykampe i tætte gader til åbne maps med frihed til at angribe mål i valgfri rækkefølge. Previewet viser blandt andet, hvordan ikoniske bygninger og konstruktioner styrter sammen midt i kaosset, hvilket understreger den ødelæggelse, der har gjort Battlefield til noget særligt i FPS-verdenen. Battlefield 6 udkommer den 10. oktober til PC, PS5 og Xbox Series X/S. Er du klar til at kaste dig ind i den næste store FPS-oplevelse med Battlefield, eller holder du fast i Call of Duty? Kommentér dit valg nedenfor. #Battlefield6 #CallofDuty #FPS #Gaming #FPS ♬ original sound – Pixel.tv

Ny gameplayvideo og preview giver første smag på Battlefield 6’s kampagne, med fokus på ødelæggelse, intense missioner og squad-kommandoer.

Foruden en ny gameplayvideo på over 15 minutter har IGN fået lov til at dele et preview af Battlefield 6s singleplayer-kampagne. Previewet gennemgår tre forskellige missioner fra forskellige tidspunkter i spillets historie, og det tegner til en oplevelse, hvor variation og massiv ødelæggelse går hånd i hånd.

Battlefield 6 | Campaign 15 Minutes | IGN

Kampagnen foregår i år 2027 og sætter spilleren i rollen som en del af elitesquad’en Dagger-13, hvor hvert medlem har evner svarende til spillets multiplayer-klasser. Det betyder, at man både skal kæmpe sig igennem horder af fjender og samtidig udnytte holdets forskellige styrker ved at kalde kommandoer ud til sine squad-medlemmer.

IGN’s preview viser blandt andet Operation Gladius, hvor man starter som skytte i en tank, der skal rydde fjendtlige bunkere. Senere skal spilleren – i rollen som ingeniør – eskortere tanken gennem en ødelagt by, hvor både bølger af fjender og reparationer undervejs kræver fuld opmærksomhed, inden missionen kulminerer i et angreb på byens rådhus. En anden mission foregår i en tæt lejlighedsblok, hvor man bruger værktøjer som en forhammer til at bryde døre ned, efterfulgt af intense ildkampe mellem bygninger, en tur i undergrunden med termisk sigte og en dramatisk finale, hvor Brooklyn Bridge styrter sammen omkring spilleren. Den tredje mission giver mere frihed på et åbent map, hvor man kan angribe SAM-sites i selvvalgt rækkefølge, inden fjendtlige styrker eskalerer til en stor kamp omkring en dæmning.

Som vi også skrev i sidste uge om battle royale-mode, er ødelæggelse af omgivelserne stadig en central del af oplevelsen. Missionerne viser alt fra sammenstyrtede bygninger til ikoniske konstruktioner, der kollapser under kampens pres – præcis det, som gør Battlefield til noget særligt i FPS-genren.

Battlefield 6 udkommer den 10. oktober til PC, PS5 og Xbox Series X/S.

Andre artikler

Gaming