‘Elder Scrolls VI’ kommer ikke før 2026 

Microsoft Bekræfter ‘The Elder Scrolls VI’ bliver en Xbox og PC-eksklusiv titel, og sigter efter en 2026 udgivelse.

Microsoft har indirekte bekræftet, at det næste spil i The Elder Scrolls-serien, ‘The Elder Scrolls VI’ ikke bliver tilgængeligt på PlayStation-konsoller. Dertil forventes spillet tidligst at blive udgivet i 2026. Denne meddelelse blev offentliggjort gennem retsdokumenter indsendt som en del af Microsofts igangværende retssag med U.S. Federal Trade Commission (FTC) over dets foreslåede opkøb af Activision Blizzard for 69 milliarder USD. 

Retsdokumenterne stammer fra opkøbet af ‘The Elder Scrolls’ udviklerne, Bethesda, tilbage i 2021 og kaster lys over Microsofts tilgang til spileksklusivitet. Med eksklusive titler som ‘Starfield’ og ‘Redfall’ (samt det kommende ‘Indiana Jones’ spil som ikke figurer i dokumentet), burde ‘The Elder Scrolls VI’s eksklusivitet ikke komme som en overraskelse for nogen, men det er stadig interessant at se det sort på hvidt. Selvfølgelig, og det er jo derfor dokumenterne er blevet produceret til retten, varsler det om en fremtid hvor, hvis købet af Activision Blizzard går igennem, at vi måske må vinke farvel til spil fra Microsoft-ejede udviklere på Playstation og Switch, med mindre de bliver cloud-streamet. 

The Elder Scrolls VI – Official Announcement Teaser

‘The Elder Scrolls VI’ blev først annonceret tilbage i sommeren 2018 og må siges at være en af de mest ventede titler nogensinde, da ‘The Elder Scrolls V: Skyrim’ af mange anses for det bedste digitale rollespil nogensinde. Ifølge Xbox-chef Phil Spencer var spillet stadig “fem-plus år væk,” ved dets annoncering, hvilket bekræfter den “2026 eller senere” udgivelsesdato nævnt i retsdokumenterne. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Andre artikler

Gaming