‘Dragon Age: Dreadwolf’ får ny teaser-trailer 

‘Dragon Age: Dreadwolf’ har udgivet en ny teaser-trailer som lover yderligere informationer til næste år.

BioWare har for netop annonceret en ny teaser-trailer til det længe ventede “Dragon Age: Dreadwolf” og lover en fuld afsløring af spillet i sommeren 2024. 

Se teaser-traileren til det næste kapitel i ‘Dragon Age’-serien: 

Thedas Calls – Dragon Age: Dreadwolf | Dragon Age

‘Dragon Age: Dreadwolf’ har været under udvikling siden 2015, og fik sin første teaser-trailer helt tilbage under The Game Awards i 2018. Sidste år fik spillet endelig sin officielle titel, “Dreadwolf,” efter at have gennemgået flere udviklingsmæssige omvæltninger, herunder markante afgange hos BioWare og en skift fra en live-service model til en mere singleplayer fokuseret oplevelse i kølvandet på fiaskoen med spillet “Anthem”, som benyttede samme model. Teaseren tilbyder en cinematisk flyvetur over spillets verden Thedas, og fremviser forskellige centrale steder som bl.a. Antiva, Rivain og Anderfels. Den afslutter med annonceringen af en fuld afsløring planlagt til næste sommer 

Se spillets første teaser fra The Game Awards i 2018: 

Dragon Age Official Teaser Trailer – 2018 Game Awards | Dragon Age

Den nye teaser-trailer giver indsigt i spillets setting og potentielle plot. Hver sektion af Thedas’ kort i teaseren er ledsaget af distinkte voiceovers, der antyder, hvad vi kan forvente fra hver lokation. Bl.a. nævnes “Grey Wardens”, en central fraktion i de tidligere spil, og indikerer derved deres fortsatte betydning i den kommende titel. Dreadwolf selv, ligger stemme til en af disse, en elvisk gud, der symboliserer oprør og forræderi, også kendt som Solas fra “Dragon Age: Inquisition,” og her antydes en fortælling fokuseret på hans søgen efter at genoprette elverne storhedstid, uanset omkostningerne. 

Mens BioWare oprindeligt sigtede mod en sommer 2024-udgivelse for ‘Dragon Age: Dreadwolf’, er der desværre potentiale for, at datoen bliver skubbet tilbage til 2025. Udviklingen af spillet har nemlig ikke været uden sine udfordringer, da BioWare gennemgik en betydelig omstrukturering i år, der resulterede i flere afskedigelser, herunder et fagforenet hold af kvalitetssikringstestere. Vi kan kun håbe på at det ikke påvirker hverken udgivelsesplanen eller den generelle kvalitet af spillet. 

Teaser-traileren har kun givet et glimt ind i den store verden, men har sat scenen for, hvad der lover at være endnu et episk indslag i “Dragon Age”-mytologien. Vi glæder os til sommer! 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Andre artikler

Gaming