Det nye ‘Like a Dragon’ ser vildt ud 

‘Like A Dragon: Infinite Wealth’ får udgivelsesdato og to dybdegående trailere.

‘Like A Dragon: Infinite Wealth,’ udvikler Ryu Ga Gotoku (RGG) Studio og udgiver Sega, har besluttet sig for at forkæle os med en udgivelsesdato som lyder på d. 26. januar 2024 på tværs af alle platforme. Meddelelsen kommer ledsaget af to nye trailere og en fuld introsekvens til ‘Like a Dragon Gaiden: The Man Who Erased His Name.’ 

LIKE A DRAGON: INFINITE WEALTH | STORY TRAILER

Den første er en 10-minutters historietrailer, hvor vi følger Ichiban Kasugas rejse, efter han får muligheden for at finde sin mor. Spillet tager os med fra Japan til Honolulu, Hawaii, hvor der traditionen tro skal deltages i alverdens aktiviteter, bl.a. kamp mod lokale bander, surfing og endda kamp mod hajer og kæmpeblæksprutter.  

Den engelske dub vil inkludere skuespillerne Danny Trejo og Daniel Dae Kim, der vil spille Dwight, lederen af Barracudas-banden, og Masataka Ebina, den nådesløse kaptajn for den lokale Yakuza-syndikat, henholdsvis. 

LIKE A DRAGON: INFINITE WEALTH | GAMEPLAY REVEAL TRAILER

Den anden er en fem-minutters gameplay-trailer. Her er en gennemgang af den super kaotiske, men helt fantastiske trailer:  

‘Like a Dragon’ tager os med til en helt ny lokation, specifikt til Hawaii. Spillet har et dynamisk vejrsystem, og Hawaiis seværdigheder og lyde er blevet trofast genskabt i minutiøs detalje. Kampsystemet tillader karakterer at slås i actionfyldte RPG-kampe, og spillerne kan bevæge deres karakterer under deres tur for at udnytte fjendens position fuldt ud. Traileren introducerer også nye jobs, der kun er tilgængelige i Hawaii, herunder Desperado, Geomancer, Pyro Dancer og Housekeeper blandt andre. Summoning-tjenesten, der kan ændre kampens udfald, er tilbage og mere underlig end nogensinde, med en legendarisk opstilling af allierede og ikoniske angreb fra fortiden. 

LIKE A DRAGON GAIDEN | Opening Cinematic Theme Song “Katatoki” | Yojiro Noda x J.I.D

Udover detaljerne for “Infinite Wealth” er den fulde åbningsfilm for “Like a Dragon Gaiden: The Man Who Erased His Name” også blevet frigivet.


Spillet vil være tilgængeligt i flere versioner, herunder Digital Complete, Digital Deluxe og Digital Standard. Hver version kommer med forskellige pakker, såsom Master Vacation Bundle, Assorted Outfit Bundle, Sujimon & Resort Bundle og Yakuza CD Collection Set. 

‘Like A Dragon: Infinite Wealth’ udkommer d. 26. januar 2024 til: PlayStation 5, Xbox Series X|S, Playstation 4, Xbox One og PC. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Andre artikler

Gaming