Den næste udvidelse til ‘Diablo IV’ tager os med i junglen 

‘Diablo IV: Vessel Of Hatred’-udvidelsen introducerer os til den frodige junglebiom i Kurast, men vi kommer til at vente noget tid.

Blizzard Entertainment har annonceret den første store udvidelse til ‘Diablo IV’, “Vessel Of Hatred”, som forventes udgivet i slutningen af 2024. Nyheden blev offentliggjort under under årets BlizzCon, og bekræfter dele af tidligere leaks fra dataminere, der hentydede til en tilbagevenden til regionen “Kurast”. 

“Vessel Of Hatred” vil nemlig føre spillere tilbage til jungleregionen “Kurast”, et sted med en allerede rig historie tilknyttet ‘Diablo’-universet, som vi første gang udforskede tilbage i ‘Diablo II’. Området er inspireret af Sydamerikas mangfoldige økosystemer, og lover at byde på både smukke og farlige omgivelser i massevis. 

En kort teaser-trailer blev frigivet i forbindelse med annonceringen, og byder på et glimt ind i Kurasts frodige jungler, og sætter tonen for det kommende udvidelse. 

Diablo IV – Vessel of Hatred – Expansion Announce Trailer | Diablo

Fortælling vil fortsætte den dystre historie, der blev grundlagt i ‘Diablo IV’, med fokus på endnu et velkendt navn fra ‘Diablo II’, nemlig “The Prime Evil, Mephisto” i alt hans pragt og ondskab. Der blev hentydet til, at fortællingen vil dykke ned i efterspillet af spillets hovedhistorie, og lover en fortsættelse af den episke kamp mellem det gode og onde. 

Udover en dugfrisk kampagne vil “Vessel Of Hatred” også introducere en helt ny class til Diablo-universet. Blizzard har holdt detaljerne omkring denne nye figur tæt til kroppen. – Vores bedste bud på denne nye figurtype i spillet, må lyde på dataminernes leaks, der hentyder til en naturbaseret class kaldet “SpiritBorne”.  

Hvis det ikke var nok information til fans af spilserien, lover Blizzard at komme med yderligere detaljer om “Vessel Of Hatred”-udvidelsen i sommeren 2024 – Ikke længe før udgivelsen i slutningen af 2024. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Andre artikler

Gaming