‘Dead Space’ og andet godt på Game Pass

Gør jer klar til et af årets bedste spil på Game Pass, ‘Dead Space’, og masser af andre spændende titler.

Anden ladning af titler til Xbox Game Pass denne måned er blevet officielt bekræftet af Microsoft. I modsætning til starten af oktober, bydes der denne gang på masser af uhygge op til Halloween, i form af et af årets bedste spil ‘Dead Space’. Dertil er der også detektivspil med frøer, byer der skal bygges og ikke mindst gummi der skal brændes af. Her følger en liste over de resterende spil til Game Pass i oktober: 

F1 Manager 2023 (Cloud, Konsol, PC) – 19. oktober. 

Den intense verden i Forel 1 bliver bragt til live i ‘F1 Manager 2023’. Genoplev nervepirrende løb og vigtige øjeblikke fra “2023 FIA Formula One World Championship”. Uanset om du tager styringen over Aston Martin i Monaco for at skaffe Alonso hans første sejr i sæsonen, eller du vil sikre point til McLaren efter en kaotisk Australian GP, er det her, du skal træffe de afgørende beslutninger, der kan vende op og ned på karrieren. 

Cities: Skylines II (PC) – 24. oktober 

Opbyg en by fra grunden, og gør den til en blomstrende metropol, som er helt din egen. Med dyb simulering og en levende økonomi giver ‘Cities: Skylines II’ dig mulighed for at gøre byplanlægning til din helt egen legeplads. Du bestemmer hvordan din by skal vokse, men sørg for at have strategien på plads. Hver beslutning har konsekvenser. Kan du holde gang i den lokale industri, mens du også bruger handel til at give økonomien et skub? Hvordan kan beboelsesområderne blomstre op uden at affolke bymidten? Hvordan vil du komme dine borgeres ønsker i møde, mens du samtidig holder styr på byens budget? 

Dead Space (Cloud, PC, Xbox Series X|S) via EA Play – 26. oktober. 

Sci-fi survival horror-klassikeren ‘Dead Space’ vender tilbage komplet genopbygget fra bunden, og byder på en dybere og mere medrivende oplevelse i denne omgang. Denne remake byder på tonsvis af atmosføre, forbedringer i gameplayet og holder sig hele vejen tro mod det oprindelige spils vision. 
Isaac Clarke er en helt almindelig tekniker, der er sendt ud for at reparere det enorme mineskib “USG Ishimura”. Her opdager han, at noget er gået forfærdeligt galt. Skibets besætning er blevet slagtet, og Isaacs elskede partner Nicole er forsvundet et sted om bord. – Held og lykke, det er et fantastisk spil 

Frog Detective: The Entire Mystery (Cloud, Konsol) 26. oktober. 

Spil som som Detektiven… der er en frø, i tre skøre mysterier! At finde spor og stille spørgsmål til mistænkte er bare en del af jobbet for en erfaren frø som dig. ‘Frog Detective: The Enitire Mystery’ er en samling af alle tre ‘Frog Detective’-sager der hidtil er udkommet. 

Mineko’s Night Market (Cloud, Konsol, PC) – 26. oktober. 

Mineko’s Night Market er et spil, der hylder japansk kultur, samtidig med at det præsenterer en hjertevarm historie om venskab, tradition og et væld af katte. Spil som Mineko, en nysgerrig pige, der lige er ankommet til sit nye hjem på en japansk-inspireret ø ved foden af Mount Fugu. De overtroiske lokale på øen tilbeder Solkatten, Nikko. Hvad der altid blev betragtet som en gammel myte, har fået byen til at undre sig, da Nikko er begyndt at dukke op blandt øens beboere. 

Headbangers: Rhythm Royale (Cloud, Konsol, PC) – 31. Oktober 

Få et indblik i hvad der forgår i en dues hoved. ‘Headbangers’ lader dig og 29 andre opleve livet som due, mens I konkurrerer i rytmiske game modes hvor det handler om at finde ud af, hvem der er den ultimative headbanger. Konkurrér mod andre i vanvittige, musikalske minispil, skab problemer for konkurrenterne og saml krummer, så du kan pynte din helt egen due! – Det er dumt, men ser sjovt ud. 

Jusant (Cloud, Konsol, PC) – 31. oktober 

Lyt til meditative rytmer i ‘Jusant’, et action-puzzle klatrespil. Klatr op ad et uoverskueligt højt tårn, og nå nye højder sammen med din følgesvend. Behersk dine klatreværktøjer, find din vej gennem forskellige biomer, og løs gåden om tårnets historie. Udfordr dig selv i dit eget tempo, udforsk forskellige stier, og afslør hemmeligheder fra en forgangen civilisation. 


Som altid betyder nye spil på Game Pass også at vi må sige farvel til en række titler. Her følger listen over spil som vi må vinke farvel til d. 31. oktober: 

God fornøjelse på Game Pass!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Andre artikler

Gaming