De største annonceringer fra Gamescom dag 1

Gamescom 2023 er løbet af stablen, og allerede har vi fået nogle indblik i projekter, der ser utroligt spændende ud. 

Gamescom 2023 er løbet af stablen, og allerede har vi fået nogle indblik i projekter, der ser utroligt spændende ud.

Fallout (Amazon Prime Video 2024)

En officiel Fallout TV-serie er under udvikling, og de deltagende til gamescom fik lov at se en trailer, der viser den klassiske Fallout-intro med hvordan jorden blev totalsmadret af atomkrig.

Ved roret er Lisa Joy og Jonathan Nolan, som begge arbejdede på Westworld (HBO 2016).

Vi ved ikke meget om Fallout, men vi ved, at vi er spændte.

The Lord of the Rings: Return to Moria (2023) Gameplay

The Lord of the Rings er en franchise, der bliver ved med at give – dog har gaming været en svær disciplin for franchisen, da der har været mange forsøg på fantastiske spil, men få har rent faktisk været værd at flå klørene i.

Return to Moria blev annonceret sidste år, men det er først nu vi får et dybere blik på gameplay. Vi har at gøre med et survival, crafting spil, som er en genre, der er blevet enormt populær inden for de sidste par år.

Alan Wake 2 Gameplay

Den længeventede efterfølger til Alan Wake er her snart, og derved fik vi også et blik på, hvordan Alan Wake 2 ser ud. Vi fik også nogle detaljer omkring historie og mechanics.

Tekken 8 Release Date

Tekken 8 er endnu spil, som vi længe har kendt til og glædet os til – vi har dog ikke fået mange detaljer omkring udgivelsen, indtil nu.

Tekken 8 udkommer 26. Januar 2024

Cyberpunk 2077 Phantom Liberty Gameplay

Man kan roligt sige, at Cyberpunk 2077 kom skidt fra start ved en kaotisk release fyldt med gamebreaking bugs, der resulterede i, at spillets Metacritic blev “review bombed” med 0’er.

Nogle år senere står spillet skarpt, og har genvundet noget af den tabte goodwill. Udvidelsen til Cyberpunk 2077, nemlig Phantom Liberty er lige rundt om hjørnet, og dertil har vi altså fået en spritny gameplay trailer

Little Nightmares 3

Det originale Little Nightmares fra 2017 kom ud af det blå og blæste sokkerne af os alle sammen. Nu, 5 år senere står holdet bag, nemlig Supermassive Games, klar med en 3’er

Black Myth: Wukong trailer

I 2021 blev vi introduceret for Black Myth: Wukong, og vi får endelig noget mere indblik i spillet fra udviklerne Game Science. Udgivelsen er planlagt til sommeren 2024, og efter denne nye trailer, kan det ikke komme hurtigt nok.

Killing Floor 3

7 år efter 2’eren får vi nu et blik på Killing Floor 3, som altså ser lige så voldsintenst og blodsprøjtende, som vi regner med

Crimson Desert Gameplay

Open World Fantasy RPG er nok efterhånden en genre, som klinger lidt hult for mange – Men få springer i øjnene og giver samme magi, som The Witcher 3 eller Skyrim gjorde i sin tid. Crimson Desert er en af de titler, som vi kommer til at følge tæt

Følg med her på Pixel.tv for meget mere gamescom 2023 – vi dækker både her på hjemmesiden, men også på vores Twitch, hvor vi reagerede på nogle af de trailers, som blev vist til gamescom. Du kan se vores reaktioner her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Andre artikler

Gaming