‘Clair Obscur’ franchisen fortsætter efter Expedition 33

Næste gang bliver det muligvis tid til at fokusere på andre ekspeditioner.

@wwwpixeltv Det næste 'Clair Obscur' er på tegnebrættet! Næste gang bliver det muligvis tid til at fokusere på andre ekspeditioner. #ClairObscur #JRPG #RPG #Gaming #FinalFantasy ♬ original sound – Pixel.tv

Instruktør Guillaume Broche har bekræftet, at Clair Obscur: Expedition 33 ikke markerer slutningen på serien.

I et interview med YouTuberen MrMattyPlays fortalte Guillaume Broche, instruktør hos Sandfall Interactive, at det fantastiske rollespil Clair Obscur: Expedition 33 kun er begyndelsen på franchisen.

Clair Obscur er franchisens navn. Expedition 33 er en af de historier, vi ønsker at fortælle i denne franchise. Præcis hvordan det kommer til at se ud, og hvad konceptet bliver, er for tidligt at annoncere. Men det er sikkert, at dette ikke er afslutningen på Clair Obscur-franchisen,” sagde Broche.

Clair Obscur: Expedition 33 | udgivelsestrailer | Sandfall Interactive

Dermed står det klart, at studiet planlægger flere titler under Clair Obscur-navnet, men at fremtidige udgivelser ikke nødvendigvis bliver direkte efterfølgere til Expedition 33. Broche understregede i samme interview, at han foretrækker at “glemme tidligere arbejde, når han skriver efterfølgere”.

Serien er i høj grad inspireret af Final Fantasy, og ligesom hos Square Enix kan hvert spil i franchisen tage sig forskelligt ud både i stil og koncept.

Sandfall Interactive har tidligere oplyst, at de arbejder på nyt indhold samt eksperimenterer med forskellige gameplay-elementer. Broche nævnte desuden, at en version til en kommende Switch 2 “kunne være interessant”.

Clair Obscur: Expedition 33 lader altså til kun at være første skridt i et større univers, hvor flere projekter allerede er i tankerne. Gudskelov!

Andre artikler

Gaming