Chucky som spilbar figur i ‘Dead by Daylight’ 

Den ikonsike morderdukke, Chucky, fra ‘Child’s Play’ bliver den næste Killer i ‘Dead by Daylight’ på trods af problemer med hans størrelse. 

Behaviour Interactive, har i samarbejde med Universal Games, officielt annonceret, at Chucky, den ikoniske seriemorder fanget i en dukkes krop fra ‘Child’s Play’-filmserien, gør sit indtog i ‘Dead by Daylight’. Samarbejdet, er planlagt til lancering på alle understøttede platforme d. 28. november 2023. 

Kendt for sine sadistiske tendenser og sin beskidte mund, kommer Chucky sandsynligvis til, at bringe en blanding af gys og sort komedie til bordet, når han bliver en spilbar “Killer” i multiplayer action horror-spillet. Med tonsvis af kvikke bemærkninger indtalt af Brad Dourif, den oprindelige stemmeskuespiller, vil der altså være mere end rigeligt guf for fans, hvis altså man ikke har for sarte øregange. 

Mathieu Côté, leder af partnerskaber hos Behaviour Interactive udtaler: 

“Det er en karakter, som jeg aldrig troede, vi kunne bringe ind […] på grund af hans størrelse, holdet har overgået sig selv for at bevise det modsatte. Spillerne kan vente sig – Chucky i ‘Dead by Daylight’ som multiplayer horror spiloplevelse, må i bare ikke gå glip af.” 

Til trods for hans lille størrelse er Chuckys spilmekanik designet til at være rigelig kraftfuld. Hans “Slice & Dice”-evne gør det muligt for ham at springe på intetanende overlevende, og hans “Scamper”-færdighed gør det muligt for ham at manøvrere gennem miljøet med en smidighed, der er hidtil uset blandt de andre mordere i spillet. 

For at imødekomme hans størrelse introducerer spillet en øndring til spillets gameplay-loop. Mens andre “Killers” opsamler, bærer og hægter de overlevende efter sig, involverer Chuckys gameplay forskellige mekanikker, der udnytter hans størrelse til hans fordel og udfordrer overlevende på nye og uventede måder. 

Vi kan også se frem til at tilpasse Chucky med forskellige outfits, herunder The Good Gal-outfit, som hylder Tiffany Valentine fra ‘Bride of Chucky’, komplet med Jennifer Tillys ikoniske stemmearbejde. Det må siges at være sans for detaljerne. 

Vi glæder os til at se hvordan Chucky begærer sig i ‘Dead by Dayligt’, når han træder frem i rampelyset d. d. 28. november. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Andre artikler

Gaming