Charles Martinet er ikke længere stemmen bag Mario

Den ikonisk stemme bag Super Mario træder tilbage efter årtier i rampelyset.

Charles Martinet, stemmen bag den elskede karakter Super Mario, har meddelt at han træde tilbage fra stemmeindtalingen af den ikoniske blikkenslager efter årtiers enestående og karismatiske præstationer.

Nintendo of America har i dag bragt den overraskende nyhed om Charles Martinets beslutning om at træde tilbage fra at ligge stemme til Mario, en rolle han har udfyldt siden 1991. Denne triste meddelelse blev offentliggjort via twitter, og informerer os om, at Martinet nu vil påtage sig rollen som “Mario-ambassadør” i en ny fase af sin karriere.

We have a message for fans of the Mushroom Kingdom. Please take a look. pic.twitter.com/U1ASicOuTO

— Nintendo of America (@NintendoAmerica) August 21, 2023

Den tidligere Mario stemmeskuespiller kommenterede selv via sin egen Twitter-konto følgende: “Mit nye eventyr begynder! I er alle Numba One i mit hjerte!”

Martinet har været stemmen bag den folkekære blikkenslager siden 1991, men de fleste blev først bekendt med hans arbejde ved udgivelsen af ‘Super Mario 64’ i 1996. Med mere end 25 år som en af de mest ikoniske maskotter nogensinde har Martinet udformet Marios karakter og personlighed gennem hans unikke intonation og karismatiske personlighed.

I løbet af sin karriere har Martinet påtaget sig rollen, ikke kun som Mario, men også andre karakterer som Luigi, Wario og Waluigi, der hver især har bidraget til Nintendos omfattende spilunivers. Med over 150 Nintendo-spil på sit CV har Martinet efterladt et solidt aftryk på spil som ‘Mario Kart’, ‘Super Mario Galaxy’ og ‘Mario Party’, hvor hans stemme har været med til at definere spiloplevelser for millioner verden over.

Vi henviser til det fremragende lille portræt fra youtube-kanalen Great Big Story:

Selvom beslutningen om at træde tilbage fra stemmeindtalingen af Mario kommer som et lyn fra en klar himmel, har Nintendo, som sagt, meddelt, at Martinet ikke vil forsvinde helt fra scenen. I stedet påtager han sig nu rollen som “Mario-ambassadør.” Dette indebærer, at han fortsat vil være en del af Nintendo og interagere med fans over hele verden og sprede glæden ved Mario-karakteren gennem forskellige begivenheder og aktiviteter.

Selvom detaljerne omkring beslutningen er sparsomme, er det utvivlsomt, at hans enestående indflydelse og dedikation til karakteren vil blive savnet. I den officielle tweet loves der en snarlig videohilsen fra skaberen af Mario, Shigeru Miyamoto, og Martinet selv, hvor vi forhåbentlig får et hjertevarmt farvel og måske en forklaring på den epokeafsluttende beslutning.

Vi ser frem til den nye fase af Charles Martinets karriere, om end vi ikke kommer uden om vi hellere så ham fortsætte.  

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Andre artikler

Gaming