Bliv klogere på ‘Silent Hill Remake’

Konami ønsker at genskabe fundamentet for det tredje spil

Det originale ‘Silent Hill’ vender tilbage, da Bloober Team officielt har bekræftet udviklingen af et remake af originalen fra 1999

Tilbage i juni, fik vi et kort glimt af Konamis kommende Silent Hill Remake i form af en kort logo-trailer men uden yderligere detaljer. Nu har det polske studie Bloober Team under et investor-møde den 30. september afsløret, at ét af deres to interne udviklingshold arbejder fuld tid på titlen. ”Vi har to first party teams, hvor det ene arbejder på projektet Silent Hill 1,” sagde ledelsen under mødet. Dette markerer derved deres næste skridt i samarbejdet med Konami, efter sidste års succesfulde Silent Hill 2 Remake udgivelse.

SILENT HILL | in development trailer | Blooper Team | Konami

Silent Hill er kendt for sine tekniske begrænsninger på den originale PlayStation, hvor tågen, der dækkede byen, både skjulte maskinens svagheder og skabte spilseriens ikonisk udtryk. Denne gang er der ingen svagheder i sigte, og beslutningen om at starte med et remake af Silent Hill 1 frem for f.eks. Silent Hill 3, ved vi nu hænger sammen med seriens narrativ. Tredje spil bygger nemlig direkte på begivenhederne fra det første, og Konami ønsker at genskabe fundamentet for det tredje spil, hvilket giver god mening.

Bloober Team, kendt for Layers of Fear, Observer, The Medium og Blair Witch, ser remake-projektet som endnu en milepæl. ”Vi er blevet en stærkere partner på markedet efter Silent Hill 2, og det afspejles i vores voksende position,” lød det fra ledelsen.

Silent Hill-franchisen står i det hele taget enorm stærkt. Silent Hill f, som udkom i sidste uge, har haft en flyvende start på trods af en mere actionpræget tilgang, og samtidig er en ny Silent Hill-film på vej fra instruktøren bag den første filmatisering fra 2006. Så vi kan vidst roligt påstå at vi er vidne til er fokus på serien, der ikke er set siden 00’erne.

Blooper Team er samtidig i gang med et væld af projekter: Det andet interne hold arbejder på en ny, endnu unavngiven titel, mens en partnerafdeling håndterer hele fem eksterne projekter, hvor ét er beskrevet som ”større”.

Cronos: The New Dawn | Launch Trailer | Blooper Team

Bloober fremhævede også, at Cronos: The New Dawn, deres nyeste survival horror, allerede har rundet over 200.000 solgte digitale kopier på få dage, og at omkring 25 procent af salget kom fra Steam. ”Dette er den største selvstændige lancering i vores historie,” forklarede ledelsen, som vurderer, at genren står foran sit ”hotteste periode”.

Andre artikler

Gaming