‘Battlefield 6’ uddyber indholdet i første sæson

Season One ligner et brag af en opdatering.

Battlefield 6 åbner dørene til sin første sæson med nye maps, modes og våben, i en trailer der der sparker døren ind!

EA og DICE har frigivet traileren til Battlefield 6: Season One, og den ramme virkelig en nerve hos enhver FPS-fan. I to hæsblæsende minutter får vi alt, hvad serien gør bedst – eksplosioner, jagerfly, køretøjer og intense kampe på en massiv skala. Alt præsenteret med et cinematisk flair, der næsten føles som en Hollywood-blockbuster.

Battlefield 6 | Season 1 Official Gameplay Trailer | EA | DICE

Traileren gør det klart, at der bydes på “Nye Maps, Nye Modes og Nye Våben!”, og afslutter med citatet: “Krigen er ikke på vej – den er her allerede!”, inden datoen 28. oktober plastres på skærmen.

En detaljeret gennemgang af tilføjelserne kan findes via ea.com, men her følger en opsummering af hvad sæsonen har at byde på:

Season One: Rogue Ops byder på det nye Blackwell Fields-map. En kæmpemæssig luftbase midt i de californiske ørkenområder, dækket af olieboringer, ild og røg, hvor både land- og luftkøretøjer kæmper om dominans. Her udspiller den første fase af sæsonen sig, hvor Pax Armata-agenter starter en række angreb på NATO-baser, og spillerne kastes direkte ind i kampens hede.

Udover de klassiske storskala-slag introduceres Strikepoint, en helt ny 4v4-mode, hvor hver spiller kun har ét liv per runde, hvilket gerne skulle tilføje en intens, taktisk modpol til de større kampe, der kræver præcision og teamwork.

Sæsonen bringer også en række nye våben og udstyr med sig, heriblandt SOR-300C carbine rifle, Mini Fix sniper rifle og GGH-22 pistol, samt det tunge APC Traverser Mark 2-køretøj, der fungerer som infanteristøtte med plads til fire soldater. Derudover tilføjes de nye LPVO-sigte og Rail Cover, som udvider mulighederne for våbentilpasning.

Billedekilde: ea.com | Season 1 road map

Den 18. november fortsætter sæsonen med California Resistance, der bringer kampene ind i de forstadsagtige gader i Eastwood, hvor man kan prøve kræfter med den nye 8v8-mode Sabotage, to nye våben – DB-12 dobbeltløbet shotgun og M327 revolver – samt et nyt greb kaldet Slim Handstop.

Til sidst, den 9. december, rammer Winter Offensive, hvor Empire State-kortet bliver dækket af sne og is i en begrænset tidsperiode kaldet Ice Lock. Her introduceres en ny gameplay-mekaniker kaldet Freeze, og et nyt nærkampsvåben – Ice Climbing Axe – som både kan bruges til kamp og til at hakke sig igennem miljøet.

EA lover desuden, at alt indholdet også bliver tilgængeligt for community creators gennem Portal Builder Tool, så fans kan skræddersy deres egne oplevelser i Battlefield 6.

Alt i alt ligner Battlefield 6: Season One et brag af en opdatering, så vi glæder os til startskuddet i morgen den. 28. oktober.

Andre artikler

Gaming