@wwwpixeltv 5 milliarder kills i Battlefield 6 betaen!! – 30 million revives. Se hvad betaen har ændret ved den endelige udgivelse! #BF6 #Battlefield6 #Battlefield #COD #Gaming ♬ original sound – Pixel.tv
EA og DICE har offentliggjort ændringer til våben, bevægelse og game modes baseret på spillerfeedback. Samtidig afslører udviklerne spændende, og store, tal fra testperioden.
Battlefield 6 skaberne har netop fremlagt rapport fra den åbne betatest og hvilke funktioner i spillet, der i fremtiden vil være påvirket af resultaterne. Via en omfattende community-post via spillets steamside, kan vi blive klogere på hvad der i vente, når det kommer til et af året absolut mest ventede spil.
Justeringerne dækker både våbenbalance, bevægelse og spillets game modes:
Flere våben får ændret rekyl og præcision, mens M87A1-shotgun nu kræver flere pellets for at dræbe en modstander. Bevægelsen bliver også justeret: glidende løb giver mindre fart videre til hop, gentagne hop straffer spillerens tempo, og hop-højden er reduceret for at undgå, at man kan nå steder uden for banen. Faldskærmen er også ændret, så den åbner mere roligt og giver bedre kontrol, når man daler ned.
På game mode-siden bekræfter DICE, at Rush forbliver en mindre spiltillstand for at bevare balance. Ønsker man større kampe, kan man vælge Breakthrough, der understøtter op til 64 spillere afhængig af kortet. Portal-funktionen, som lader spillere skabe deres egne tilpassede kampe og regler, giver dog mulighed for at opsætte Rush med større spillerantal. De klassiske modes; King of the Hill, Team Deathmatch og Squad Deathmatch fastholdes som 16-spiller kampe.
I forbindelse med rapporten, valgte EA og DICE at forkæle os med lidt ligegyldige, men altid sjove facts om betaen:

Kilde: DICE
Betaen satte nye rekorder. Næsten fem milliarder fjender blev dræbt, 31 millioner spillere blev genoplivet, og ødelæggelser blev opgjort til en samlet værdi af 196 billioner dollars. Assault-klassen var mest populær med 32 procent af spillerne, efterfulgt af Support (26 procent), Engineer (23 procent) og Recon (19 procent). Tallene viser også 337 millioner drab med shotguns, 7,4 millioner med defibrillatorer, 5,3 millioner påkørsler og 3,4 millioner nedskudte jets.
Så blev vi det klogere!
Battlefield 6 udkommer den 10. oktober 2025 til PlayStation 5, Xbox Series X/S og PC.