‘Alone in the Dark’ bliver udskudt

Det klassiske survival-horror spil ‘Alone in the Dark’ lader vente på sig indtil januar.

Det klassiske survival-horror spil ‘Alone in the Dark’ lader vente på sig indtil januar. 

Til alle der har ventet i spændning på genfortolkningen af survival-horror klassikeren ‘Alone in the Dark’, har vi desværre en lidt ærgerlig nyhed. Spillet, der i sin oprindelige form udkom tilbage i 1992, er desværre blevet udskudt fra sin oprindelige udgivelsesdato d. 25. oktober 2023 – til d. 16. januar 2024. 

Grunden til årsagen skal findes i den hårde konkurrence på markedet i årets sidste kvartal. Her nævner det svenske udviklerstudie Pieces Interactive specifikt det kommende ‘Alan Wake’ fra finske Remedy Entertainment, som en af deres største konkurrenter. ‘Marvel’s Spiderman 2’ og ‘Cities Skylines 2’ bliver også bragt op, og man kan dårligt argumentere imod  fornuften, som ligger til grund for udskydelsen.

“Vores hensigt er at undgå at konkurrere med bølgen fra Alans episke udgivelse og at undgå den blændende skyline af byer, der er smykket af Spider-Mans yndefulde sving. Vi stræber efter virkelig at forblive så alene i mørket som muligt. For at ære dette er det nervepirrende gyser-spil blevet omlagt til at afsløre sine rædsler den 16. januar 2024.” 

Det følger dog ikke kun skuffelse med sig, da der bliver lovet omhyggelig perfektionering af spiloplevelsen, og på humoristisk vis meddeles det også, at udviklerne får tid til netop at spille de før nævnte store titler. 

‘Alone in the Dark’ stræber mod at være et massivt kærlighedsbrev til originalen, og igen følge de to hovedpersoner, Edward Carnby eller Emily Hartwood, igennem den ikoniske fortælling. Der skal udforskes områder, bekæmpes monstre, løses gåder – alt findende sted i 1920’erne på det uhyggelige Derceto Manor. 

Alone in the Dark bliver udgivet af THQ Nordic og kommer til PC, Xbox Series S|X og PlayStation 5 d. 16. januar 2024. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Andre artikler

Gaming