På trods af spillets nylige udskydelse er ‘Alan Wake 2’ lige på trapperne, og d. 27. oktober går det løs. I forbindelse med Gamescom Opening Night Live fik vi dog noget af en oplevelse med i bagagen, da det finske udviklingsstudie Remedy Entertainment valgte at forkæle os med en ny trailer til den kommende survival-horror-udgivelse.
Se indslaget her:
Det er ret så interessant, at traileren indeholder live-action-elementer, og Remedy’s kreative direktør, Sam Lake, har antydet, at dette ikke kun gælder for traileren, hvilket må siges at være ret så spændende. Remedy ønsker at gøre spillets uhyggelige “Dark Place” til en grænsende sindssyg oplevelse, og derfor bruger de alverdens medier til at få dig til at føle dig ubehageligt tilpas.
Heldigvis byder traileren også på konkret gameplay, hvor Alan Wake kæmper mod fjender med sin altid pålidelige lommelygte.
Alan Wake 2 udkommer d. 27. oktober til PS5, Xbox Series X|S og PC.
Skriv et svar