‘Alan Wake 2’ er blevet forsinket

Remedy’s kommende survival-horror er rykket 10 dage ud i fremtiden. 

Finske Remedy Entertainment’s kommende efterfølger til gyserspillet Alan Wake ankommer senere end forventet. Hvis du allerede har sat kryds i kalenderen d. 17. oktober, kan du godt finde viskelæderet frem, for udgivelsen er nu blevet udskudt til d. 27. oktober.

Remedy delte den lidt ærgerlige nyhed via Twitter, hvor de annoncerede, at ‘Alan Wake 2’ ville blive udskudt, grundet andre store titler på markedet, der er sat til at udkomme i netop det tidsrum.

Remedy Entertainment skriver:

“En opdatering fra Alan Wake 2-teamet: Vi flytter lanceringen af Alan Wake 2 fra den 17. oktober til den 27. oktober.

Oktober er en fantastisk måned for spiludgivelser, og vi håber, at denne ændring af datoen giver mere plads til, at alle kan nyde deres yndlingsspil.

Vi kan ikke vente med at vise dig, hvad alles yndlingsforfatter har gang i i Mørket næste uge. Tak for din tålmodighed!”

Det er måske ikke så frygtelig overraskende, da vi tidligere på ugen så ‘Assassin’s Creed Mirage’ blive rykket en uge frem af selv samme årsag, for at gøre plads til f.eks. ‘Marvel’s Spider-Man 2’ og ‘Super Mario Bros. Wonder’.

Alan Wake 2 udkommer til PlayStation 5, Xbox Series X|S og PC d. 27. oktober.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Andre artikler

Gaming