Hvis man troede, at spilbranchen udelukkende handlede om de store AAA titler hvor deres budgetter, kan finansiere et mindre land, så blev man modbevist i nat. The Game Awards 2025 er overstået, og beskeden var klokkeklar.
Normalt er Geoff Keighleys store prisshow en paradekørsel for industriens “Triple A”-giganter, men 2025 blev året, hvor de store studier måtte se sig slået af mindre, mere kreative teams. Det skal ses i lyset af, at originaliteten fra de store studier består i at lave en efterfølger til deres seneste cash cow. Det blev året, hvor “Indie” og “Double A” snuppede tronen.
Årets Spil: Den franske sensation ryddede bordet
Aftenens helt store vinder blev ikke så overraskende det franske spil Clair Obscur: Expedition 33, eftersom de forinden havde modtaget 13 nomineringer. Det var da netop også det spil, der løb med titlen som Game of the Year.
Det er uhørt, at et debutspil fra et nyt studie (Sandfall Interactive) går ind og rampelyset på den måde. Men sejren er velfortjent. Clair Obscur snuppede også priser for b.la. Best Game Direction, Best Narrative og Best RPG. Det understreger tesen om 2025: Hvor de store studier har spillet sikkert og kedeligt, har Clair Obscur turdet genopfinde en genre.
Multiplayer: Ny udfordrer slog veteranen
I kategorien Best Multiplayer var det måske endnu mere udpenslet at de “små”, er kommet for at overhale de store. Battlefield 6, der jo ellers er et godt spil og har fået et stærkt comeback i år måtte se sig slået af Embark Studios og deres extraction-shooter Arc Raiders, der virkelig har taget gaming verdenen med storm på det seneste.
Selvom Embark består af veteraner fra branchen, er det en kæmpe bedrift at lancere en helt ny IP (spiltitel) og slå blandt andre Battlefield, hvor budgetterne har været langt højere. Det er et godt bevis på, at spillerne hungrer efter nye oplevelser. Battlefield 6 fik dog en pris for Best Audio Design.
IO Interactive gjorde sig bemærket
Der var desværre ingen priser til de nominerede danske spil. Men …vi fik en stor afsløring af IO Interactives planer for det kommende James Bond spil; 007: First Light.
Det blev nemlig afsløret, at musiker Lenny Kravitz spiller spillets skurk, og traileren viste en intens, filmisk oplevelse, der forsat lover godt for det danske studie. Det er et af de mest ventede spil i 2026, og vi glæder os da også helt vildt her på Pixel.tv.
Hvor blev AAA-giganterne af?
De store studier gik ikke tomhændede hjem, men det var tydeligt, at de “kun” vandt på teknikken eller nostalgien.
- Death Stranding 2 blev forbigået i de tunge kategorier, men vandt priser for sin tekniske præstation.
- GTA VI vandt (selvfølgelig) Most Anticipated Game for 2026, men det føltes mest som en trøstepræmie til en industri, der netop venter på den næste store “redning” i form af GTA VI.
Vinderlisten
- Game of the Year: Clair Obscur: Expedition 33
- Best Game Direction: Clair Obscur: Expedition 33
- Best Narrative: Clair Obscur: Expedition 33
- Best Art Direction: Clair Obscur: Expedition 33
- Best Score and Music: Clair Obscur: Expedition 33 (Lorien Testard)
- Best Audio Design: Battlefield 6
- Best Performance: Jennifer English (som Maelle i Clair Obscur: Expedition 33)
- Innovation in Accessibility: Doom: The Dark Ages
- Games for Impact: South of Midnight
- Best Ongoing Game: No Man’s Sky
- Best Community Support: Baldur’s Gate 3
- Best Independent Game: Clair Obscur: Expedition 33
- Best Debut Indie Game: Clair Obscur: Expedition 33
- Best Mobile Game: Umamusume: Pretty Derby
- Best VR/AR Game: The Midnight Walk
- Best Action Game: Hades II
- Best Action/Adventure Game: Hollow Knight: Silksong
- Best RPG: Clair Obscur: Expedition 33
- Best Fighting Game: Fatal Fury: City of the Wolves
- Best Family Game: Donkey Kong Bananza
- Best Sim/Strategy Game: Final Fantasy Tactics: The Ivalice Chronicles
- Best Sports/Racing Game: Mario Kart World
- Best Multiplayer Game: Arc Raiders
- Best Adaptation: The Last of Us: Season 2
- Most Anticipated Game: Grand Theft Auto VI
- Content Creator of the Year: MoistCr1TiKaL
- Best Esports Game: Counter-Strike 2
- Best Esports Athlete: Chovy (League of Legends)
- Best Esports Team: Team Vitality (Counter-Strike 2)
Konklusion: En lærestreg til branchen?
The Game Awards 2025 vil blive husket som Clair Obscurs år, hvor “Business as usual” ikke var nok.
Mens AAA-industrien har kæmpet med fyringer og idétørke, har indie- og AA-scenen leveret årets stærkeste oplevelser, hvilket er et godt wake-up call til branchen. For os spillere er det gode nyheder.
Det tvinger giganterne til at stramme sig an og byde ind med noget nyt. Hvis 2025 var året, hvor de små vandt, så bliver 2026 året, hvor de store skal bevise, at de stadig kan følge med.
Her føler jeg mig dog ret overbevist om**, at “The Game Awards 2026” vil se en del anderledes ud, set i lyset af at vi blandt andet kan se frem til GTA VI og det danskproducerede 007: First Light.