‘Wonder Man’-trailer: Marvel går fuld meta

I traileren lover Zlatko Buric at lave den sidste film på Jorden, og ingen vil have kuglerne til at lave en ny derefter

@wwwpixeltv Er du klar til endnu en Marvel-tv-serie? #marvel #wonderman #disney+ #series ♬ original sound – Pixel.tv

Marvel har netop udgivet traileren til deres kommende tv-serie Wonder Man. I en tid hvor der hyppigt tales om “superhelte-fatigue”, må man sige at Marvel kigger indad. I kritikken, ofte henvist mod dem, at de i de sidste par år har produceret for meget middelmådigt indhold, laver Marvel nu en serie om – ja, en superhelte tv-serie, der handler om en superhelte tv-serie.

Instruktør Destin Daniel Cretton (Shang-Chi, og den kommende Spider-Man: Brand New Day) vil sammen med Andrew Guest (Hawkeye) i hvert fald finde ud af om det er tid til at hænge superkappen på hylden.

Yahya Abdul-Mateen II (som ikke er uvant til superhelte-genren, med roller i både Aquaman og Watchmen (2019)) spiller Simon Williams, en skuespiller, der er fast besluttet på at lande rollen som Wonder Man i en genindspilning af tegneserieklassikeren. Dog er der det lille problem, at den genkendelige Trevor Slattery (Sir Ben Kingsley, tidligere set i Iron Man 3 og Shang-Chi) også er opsat på at få rollen. Hvis Williams vil ha’ rollen, med al den konkurrence, bliver han måske nødt til at gå “method” til den.

Seriens officielle synopsis lyder således:

“Hollywood-skuespilleren Simon Williams kastes ind i superheltenes verden, da han får sine egne kræfter og bliver den nye superhelt Wonder Man.”

I-universet Wonder Man-filmen, skal instrueres af ingen ringere end Zlatko Buric (vores danske internationalle-stjerne), i rollen som den excentriske og tilbagetrukket filminstruktør Von Kovak, der lover at; “We are going to make the last movie on Earth. No one will have the balls to make another.”

Superhelte-trætheden bliver især sat på spidsen idet Buric’ karakter fortæller: “Everyone is tired of super heroes.” (dejlig ironisk når Zlato selv lige har været aktuel i James Gunns Superman).

I den lidt over to-minutter lange trailer, er vi vidne til den hårde skuespiller-verden, hvor kun den stærkeste overlever. Hvad det resultere i, og hvilke længder både Slattery og Williams vil gå for at nå rollen, må vi vente at se, da traileren ikke viser meget “super”. Hvad der står klart, er Abdul-Mateens og Kingsleys kemi, der tyder på at skinne flot igennem.

Foto: Marvel / Disney

Disney+-serien udkommer d. 27. januar 2026.

Til de tegneserie-kyndige kan det fortælles at Wonder Man starter ud som en hvilken som helst anden mand uden superkræfter. I tegneserierne føler han sig gjort forkert af ingen ringere end Tony Stark, og opnår derfor superkræfter af Baron Zemo for at søge hævn. Han indser dog snart sine fejl og bliver en del af jordens mægtigste helte, Avengers, og bruger sin superstyrke, flyvning, helbredende faktor og energimanipulation til at bekæmpe ondskab.

Andre artikler

Film og serier