Vil Netflix købe HBO?

“If you can’t beat them… buy them!”

Ifølge Reuters udforsker Netflix aktivt et muligt opkøb af dele af Warner Bros Discovery (WBD) og har hyret investeringsbanken Moelis & Co som rådgiver i processen. Netflix har fået adgang til WBD’s finansielle data, hvilket viser, at interessen er seriøs. Et opkøb kan give Netflix adgang til ikoniske franchises som Superman, Batman, Harry Potter og Barbie, samt klassikere som Casablanca, Goodfellas og The Shining.

Netflix’ co-CEO Ted Sarandos understreger dog, at streaminggiganten ikke er interesseret i traditionelle tv-netværk som CNN, TBS og Food Network. Fokus vil primært være på film- og streamingaktiver, som kan styrke platformens indholdsbibliotek.

Samtidig overvejer Comcast også et opkøb, men ser ligeledes kun på studier og streaming, ikke lineære kanaler. Netflix’ potentielle opkøb vil styrke positionen i kampen mod konkurrenter som Disney+ og Amazon Prime, og kan ændre dynamikken i underholdningsbranchen markant især med HBO som manglende konkurrence.

Warner Bros’ film- og tv-studier har i 2025 blandt andet haft succes med titler som Superman, Minecraft Movie og F1: The Movie, hvilket gør porteføljen særligt attraktiv for streaminggiganten.

Andre artikler

Film og serier