TITEL: Bastarden
PREMIERE: 5. oktober
FILMSELSKAB: Nordisk Film Distribution
INSTRUKTØR: Nikolaj Arcel
Filmen ‘Bastarden’ bygger på bogen ‘Kaptajnen og Ann Barbara’ af Ida Jessen og fortæller den sande historie om kampen om den uopdyrkede jyske hede i 1750’ernes Danmark – en kamp om naturen, kærlighed, ondskab, store ambitioner og ofre.
Den fattige soldat Ludvig Kahlen (Mads Mikkelsen) ankommer i 1755 til den golde Jyske hede med et eneste mål; At følge kongens kald om at opdyrke jorden og derved selv opnå rigdom og ære. Men Kahlen får hurtigt en fjende. Den nådesløse godsejer, Frederik De Schinkel (Simon Bennebjerg), som er enehersker på egnen, mener, at heden tilhører ham og ikke kongen. Da De Schinkels fæstebonde stikker af sammen med sin hustru Ann Barbara og søger tilflugt hos Kahlen, sætter godsejeren alt ind for at drive Kahlen væk og samtidig få en grusom hævn. Kahlen bøjer sig ikke, men tager stædigt den ulige kamp op og risikerer nu både sit liv, men også båndet til den lille umage familie, som er opstået omkring ham på hede.
Sådan lyder beskrivelsen af Ugens Film Bastarden fra instruktør Nikolaj Arcel, skrevet af ham og Anders Thomas Jensen. Den har allerede modtaget flotte anmeldelser på dansk front og på international. Vi ser i hvert fald frem til at opleve dette medrivende historiske drama, når det har premiere dagen i dag d. 5 oktober.
Skriv et svar