Trailer til ‘Good Boy’ – Skræmmende gyser set gennem en hunds øjne

En af de mest originale horror-film i nyere tid?

Traileren til Good Boy giver første blik på en unik horrorfilm fortalt udelukkende fra en hunds perspektiv.

En ny og ret så original tilgang til horrorgenren ser dagens lys med Good Boy. En overnaturlig gyser fortalt udelukkende fra en hund ved navn Indy’s perspektiv. Filmens trailer er netop blevet lanceret og sætter tonen med sin hjemlige, tilforladelige appel, der hurtigt glider over i uhyggelige billeder af overnaturlige kræfter som kun hunde kan fornæmme.

I filmen flytter hunden Indy med sin ejer Todd fra byen ud til et gammelt forladt familiehus på landet. Men hurtigt begynder Indy at sanse mærkelige fænomener, som Todd ikke selv opfatter. Skygger i mørket, overnaturlige trusler og en usynlig kraft, der synes at ville rive Todd væk fra virkeligheden.

Good Boy – Trailer – IFC Films

Det er instruktøren Regissør Ben Leonbergs debutfilm, og han understreger, at Indy spilles af hans egen hund og optræder i filmen helt uden CGI og hverken med ekstern eller intern dialog. Alt drives i stedet af instinkt og sanser, hvilket gerne skulle bidrage til filmens uhygge. Hunden Indy blev belønnet med SXSW-festivalens første “Howl of Fame”-pris for sin følelsesmæssige gennemslagskraft.

Før udgivelsen er der allerede flere tegn på, at filmen rammer plet. Good Boy har opnået en imponerende score på 95 % via Rotten Tomatoes, og dem der har været så heldige at se filmen beskriver den som en af årets mest rørende horroroplevelser nogensinde.

Good Boy får premiere i amerikanske biografer d. 3. oktober 2025, og bliver efterfølgende tilgængelig på horror-streamingtjenesten Shudder. Dette er dog ikke et godt tegn for en dansk udgivelse, da Shudder ikke er tilgængelig herhjemme, men vi må håbe på den priginale fortælling på anden vis finder vej til den danske marked.

Andre artikler

Film og serier