Liam Hemsworth som ‘The Witcher’ får premieredato

Netflix har udgivet en trailer fra den kommende sæson, og det er slet ikke så skidt.

@wwwpixeltv Synes du Liam Hemsworth kan bære rollen som Gerald i 'The Witcher'-serien? Eller skulle det bare være stoppet med Henry Cavill? #TheWitcher #CDProjectRed #Netflix #LiamHemsworth ♬ original sound – Pixel.tv

Liam Hemsworth overtager rollen som Geralt, og vi har fået den første trailer fra den kommende sæson der kan streames fra oktober.

Netflix har løftet sløret for den første teaser til sæson 4 af den populære fantasyserie The Witcher. Serien, der bygger på både Andrzej Sapkowskis romaner og CD Projekt Reds populære rollespilspil, vender tilbage med otte nye afsnit den 30. oktober 2025.

Den største ændring i den nye sæson ses på rollelisten. Henry Cavill, der har spillet Geralt of Rivia siden seriens debut i 2019, forlod nemlig rollen efter sæson 3. Han annoncerede i oktober 2022 på Instagram, at han ville “lægge sin medallion og sine sværd fra sig”, og at Liam Hemsworth ville tage over som seriens hovedperson: “I mit sted vil den fantastiske hr. Liam Hemsworth påtage sig rollen som White Wolf.”

Teasertraileren viser Hemsworths version af Geralt, der nedkæmperen en hvileløs sjæl, som fans af serien kender som en “wraith”, og selvom hans ansigt virker en smule skjult med vilje, ser det faktisk ganske fornuftigt ud.

The Witcher: Season 4 | Official Teaser | Netflix

Historien fortsætter efter begivenheder i sæson 3, hvor Geralt, Yennefer og Ciri er blevet adskilt, og det er bekræftet at sæson 4 bliver seriens næstsidste. The Witcher afsluttes derved med sæson 5, og de to sæsoner er indspillet back-to-back. Desuden skal det nævnes, at de sidste kapitler bygger på romanerne Baptism of Fire, The Tower of the Swallow og Lady of the Lake.

Udover Hemsworth (Geralt) vender Anya Chalotra (Yennefer), Freya Allan (Ciri) og Joey Batey (Jaskier) tilbage, mens Laurence Fishburne introduceres som Regis. Rollelisten er omfattende og tæller desuden Eamon Farren, Anna Shaffer, Graham McTavish, Royce Pierreson, Mimî M. Khayisa, Cassie Clare, Mahesh Jadu, Meng’er Zhang og Sharlto Copley blandt mange andre.

Vi håber på det bedste for serien, og Hemsworths evne til at føre den ikonsike figur gennem de sidste sæsoner af hans rejse.

Andre artikler

Film og serier