Nintendo, Universal Pictures og Illumination har udgivet den officielle teasertrailer til The Super Mario Galaxy Filmen – efterfølgeren til The Super Mario Bros. Filmen fra 2023.
Traileren blev afsløret under Nintendos ‘Direct’-event, hvor de også bekræftede, at Chris Pratts Mario, Charlie Days Luigi, Jack Blacks Bowser, Anya Taylor-Joys Peach og resten af banden selvfølgelig vender tilbage, når næste film tager på en intergalaktisk rejse.
Men det var ikke alt. Nintendo løftede også sløret for to nye skuespillere, der slutter sig til castet: Oscar-vindende Brie Larson (Captain Marvel, Room) som Prinsesse Rosalina, og Benny Safdie, der skifter instruktørstolen fra The Smashing Machine ud med rollen som Bowser Jr. – måske for at smashe helt andre ting denne gang.
Filmen forventes at tage udgangspunkt i spillets kernehistorie, men traileren afslører endnu ikke mange detaljer – ud over spandevis af små påskeæg for de mest observante Mario-fans.
Aaron Horvath og Michael Jelenic vender tilbage som instruktører, mens Brian Tyler igen står for musikken, der vil blande klassiske temaer fra spillene med nye kompositioner.
Den første film i franchisen Super Mario Bros. Filmen fra 2023, endte med at indtjene det svimlende beløb af 1.3 milliarder dollars på verdensplan. Den blev den næstmest indtjenende film i 2023 (kun overgået af Barbie), den fjerdemest indtjenende animationsfilm nogensinde og den attende mest indtjenende film nogensinde. Men i måske sin største bedrift, endte den på toppen – nummer ét – som den mest indtjente film nogensinde baseret på et videospil (tag den Last of Us).
Den første film, The Super Mario Bros. Filmen (2023), indtjente svimlende 1,3 milliarder dollars på verdensplan. Den blev den næstmest indtjenende film i 2023 (kun overgået af Barbie), den fjerdemest indtjenende animationsfilm, den attende mest indtjenende film nogensinde – og den mest indtjenende film baseret på et videospil til dato (tag den, The Last of Us).
Forventningerne er derfor tårnhøje til efterfølgeren, men med et imponerende hold foran og bag kameraet – og et af de mest elskede spil som forlæg – tegner alt til, at filmen tager regnbuevejen direkte til toppen af billetlugerne, når den rammer danske biografer den 2. april 2026.
Lets-a-go!
