Efter sin premiere ved den 80. Venedig Internationale Filmfestival, kan Netflix, i samarbejde med den visionære instruktør Wes Anderson, endelig annoncere traileren til den kommende Netflix-film ‘The Wonderful Story of Henry Sugar.’
Der er her tale om en filmatisering af Roald Dahls novelle fra 1977, og filmen har allerede opnået kritisk anerkendelse og lader derved ikke til at skuffe Wes Anderson fans, der er blevet beriget med intet mindre end to af hans film i år.
Man er ikke i tvivl om hvem der står bag fra første sekund, og traileren kan ses lige her:
Filmen fungerer som en hyldest til Roald Dahls fængslende historiefortælling, og udforsker Henry Sugars rejse, og ikke mindst hans ekstraordinær evne, som ændrer hans livs.
Traileren må siges at være rig på Andersons karakteristiske visuelle detaljer, levende farver og fantasifulde kulisser, og lader til at kaste lys på temaer som grådighed, selvopdagelse og den dybtgående effekt det kan have for et menneske at besidde ekstraordinære evner.
Filmen byder på masser af stjernedrys som f.eks. Benedict Cumberbatch (Henry Sugar), Ralph Fiennes (Roald Dahl), Ben Kingsley (Imdad Khan) og Richard Ayoade (Dr. Marshall).
Efter en begrænset biografudgivelse d. 20. september vil “The Wonderful Story of Henry Sugar” være tilgængelig til streaming på Netflix fra d. 27. september 2023.
Skriv et svar