Nordisk Film har netop frigivet en ny trailer og teaserplakat til den kommende danske “julefilm”, thrilleren ‘Nattevagten – Dæmoner går i arv’. Filmen er en længe ventet opfølger til Ole Bornedals kultklassiker ‘Nattevagten’ fra 1994, der solgte over 460.000 biografbilletter i Danmark.
Med en premiere sat til den 14. december, lover filmen at bringe nervepirrende spænding, gys og diabolsk humor til biografer – lige til at komme i julestemning af.
Se den nye trailer her:
Den unge medicinstuderende Emma, spillet af Fanny Leander Bornedal, beslutter sig for at opklare mysteriet om, hvad der skete i kælderen under Retsmedicinsk Institut for næsten 30 år siden. Hvor hendes forældre Martin og Kalinka, var tæt på at blive dræbt af seriemorderen Kommissær Wörmer. Emma tager et studiejob som nattevagt på instituttet og iværksætter et uautoriseret møde med Wörmer, hvilket vækker ham fra en komatilstand og igangsætter et blodigt hævntogt.
Den nye Teaserplakat kan ses her:
Filmen præsenterer et stærkt cast, der inkluderer Fanny Leander Bornedal, Nikolaj Coster-Waldau, Kim Bodnia, Paprika Steen, Ulf Pilgaard, Sonja Richter, Alex Høgh Andersen og Nina Rask. Flere af skuespillerne fra den originale film er tilbage, herunder Nikolaj Coster-Waldau i rollen som den traumatiserede Martin og Ulf Pilgaard som den skræmmende Kommissær Wörmer.
‘Nattevagten – Dæmoner Går i Arv’ er instrueret og skrevet af Ole Bornedal, der også stod bag den originale ‘Nattevagten’. Bornedal har siden da haft succes med projekter som tv-serien ‘1864’ og filmene ‘Vikaren’, ‘Kærlighed på film’, ‘Dræberne fra Nibe’ og ‘Skyggen i mit øje’.
Nu er der lidt ekstra at glæde sig over til jul.
Skriv et svar