En ny trailer til den kommende ‘The Kill Room’ genforener filmikonerne Samuel L. Jackson og Uma Thurman.
Den mørke komedie-thriller, “The Kill Room,” har endelig løftet sløret for en ny trailer, der ser ret så lovende ud. På trods af kun at have instrueret en enkel middelmådig film tidligere (Friendsgiving) bliver filmet instrueret af Nicol Paone og skrevet af Jonathan Jacobson. Hvad der er bemærkelsesværdigt, er dog, at filmen markerer genforeningen af filmlegenderne Samuel L. Jackson og Uma Thurman efter næsten to årtier.
Traileren kan ses lige her:
Fortællingen kredser om Patrice Capullo (Uma Thurman), en galleriejer, der krydser veje med Gordon Davis (Samuel L. Jackson). Davis tilbyder hende et tvivlsomt forslag om at hvidvaske penge gennem salg af falsk kunst, og uden at hun ved det, er kunstneren bag disse forfalskninger, Reggie Pitt (Joe Manganiello), der pludselig får stor succes, hvilket gør hans “forfalskninger” til et omtalt samtaleemne.
Både Thurman og Jackson har haft strålende karrierer siden deres sidste samarbejde i ‘Kill Bill Vol. 2’ (2004). Mens Jackson er blevet synonym med Nick Fury i Marvel Cinematic Universe, har Thurman udforsket forskellige roller, bl.a. som sidekarakter i Lars Von Triers ‘The House That Jack Build’. At se de to skuespillere sammen igen, kan ikke andet end bringe et smil frem på læben.
Foruden de to profiler, har filmen en rollebesætning, der bl.a. inkluderer Joe Manganiello (True Blood), Maya Hawke (Stranger Things), Debi Mazar (The Insider) og Dree Hemingway (The Distaster Artist).
‘The Kill Room’ bliver produceret af Shout! Studios, og har desværre endnu ingen dansk præmiere, men bliver udgivet i Nord Amerika d. 29. September 2023.
Skriv et svar